Spar penge når du ringer til mobiltelefoner

Når man ringer til et nummer, man har fået opgivet, er det ikke altid, man er klar over, om man ringer til et mobilnummer eller til et fastnetnummer. Det burde i princippet også være ligegyldigt, men det er det dog ikke altid. Jo, hvis du ringer fra en mobiltelefon er det som regel ligegyldigt, for her skelnes ikke. Mobiltelefoner er tilsyneladende ligeglade om du ringer til mobil eller fastnet. Det er en og samme takst – et minut er et minut. Når det gælder fastnettelefoner er det en ganske anden sag!


Fastnet til mobil er dyrt

Ring ikke fastnet-til-mobil

Fatnet-til-fastnet og mobil-til-mobil er billigst

For ringer du fra fastnet er der ofte forskellige priser alt efter om du ringer til mobil eller til en anden fastnet telefon. Man kan nemt komme ud for, at et opkald fra en fastnettelefon koster det 3-dobbelte af det, man betaler til fastnet. Eller værre endnu, hvis man har et fastpris-abonnement – dette inkluderer ofte ikke telefoni til mobilnumre.

Jeg har IP-telefoni, hvor det er gratis at ringe til fastnetnumre – og det koster op mod en krone i minuttet at ringe til en mobil. Så det er altså slet ikke ligegyldigt. Ved jeg, at det er et mobilnummer, kan jeg ringe fra mobilen til en meget lavere takst. Lidt bagvendt for en, der ellers har lært, at det er mobiltelefonen, det er dyrt at ringe fra.

Vil du ringe billigst, skal du ringe fra mobil til mobil – og fra fastnet til fastnet.

Er det et fastnet eller mobilnummer?

Det er desværre ikke altid lige til at gennemskue. Nogle gange ved vi det – andre gange ikke? Og jo længere, du skal ringe, jo mere betyder det. Men her kommer en oversigt, der i mange tilfælde kan opklare, om der er tale om et mobilnummer eller fastnetnummer. Dette er hentet fra Politiken.dk

Numre, der starter med nedenstående cifre er fortrinsvis afsat til mobiltelefon

  • 2
  • 30, 31
  • 40, 41, 42
  • 50, 51, 52, 53
  • 60, 61, 71
  • 81

Listen er ikke fuldstændig. Numre, der ikke begynder med ovenstående cifre, kan også være et mobilnummer (hentet fra Politiken.dk).

Print din egen liste

Hvis du ikke kan huske dette – og det er der sikkert mange, der ikke kan – har Politiken.dk lavet en lille liste, du kan printe ud og gemme. Du kan hente den på http://multimedia.pol.dk/archive/00514/2701-numre_stor_514862a.jpg. Gem den ved telefonen – eller sæt den på opslagstavlen.


Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *