Spar penge med tænd-og-sluk-ure!

Er der ting, du ofte glemmer at slukke for? For eksempel belysning uden for, lyskæder osv. Så kunne du godt have brug for nogle tænd-og-sluk-ure! Tænd-og-sluk-ure er nøjagtigt det, navnet fortæller. Man kan sætte dem til at tænde og slukke på specifikke tider på døgnet. Jeg har for eksempel nogle lyskæder lige uden for mit hus, som jeg ofte glemmer at slukke.


Om natten har ingen jo gavn af dem. Om dagen kan man ikke se dem. Begge dele er jo rent spild. Hvis jeg bruger et tænd-og-sluk-ur, kommer de til at lyse i den tid, der er brug for dem – ikke mere!

Spar strøm med et tænd-og-sluk-ur

Jeg sætter derfor et tænd-og-sluk-ur i forbindelse med dem. Det gør, at de er tændt i et tidsrum, der svarer til fra mørkets frembrud og til jeg går i seng (eller lidt før). I stedet for at have dem kørende det meste af døgnet, kører de nu knap 6 timer dagligt.

Da de er sat til en indendørs kontakt, kan jeg bruge et indendørs tænd-og-sluk-ur. Når det gælder sådan noget som lyskæder, får de som regel strøm fra indendørs kontakt. Som regel er lyskæder, der kan bruges udendørs forsynet med en transformer, der kun kan sættes indendørs.

Tænd-og-sluk-ure er billige

Jeg har købt mine i IKEA, hvor man kan købe 2 stk. for under 30 kr. Skal de være placeret udendørs – og derfor kunne tåle fugt, skal man dog regne med at købe en dyrere model. Men ofte er det slet ikke nødvendigt.

Tænd-og-sluk-ure kan naturligvis bruges til mange andre ting. I det hele taget kan de spare dig energi og penge. Du skal bruge dem til ting, som du gerne vil have tændt og slukket på helt bestemte tidspunkter. Når de først er sat, behøver du ikke tænke over det mere.


Astrid

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *