Spar penge: Gem din kvittering

Gem din kvittering, den kan i nogle tilfælde spare dig for udgifter til reparation eller nyanskaffelse, hvis varen går i stykker. Når du køber en vare, skal du sørge for at få en kvittering eller bon. Den skal være påført datoen og varens pris samt butikkens navn – som minimum. I tilfælde af reklamation eller returnering, kan forretningen faktisk kræve at se en bon eller kvittering – så gem dem endelig.


Hvad skal der stå på kvitteringen?

Det er dog bedre, hvis den angiver varen mere detaljeret. Er der aftalt en returret, er det vigtigt, at det også står på kvitteringen. Hvis du har mistet kvittering eller bon, kan en dankortkvittering eller et kontoudtog fra banken – i tilfælde af en klagesag – erstatte en kvittering.

Dog kun i de tilfælde, hvor sælgeren erkender at have solgt varen til den angivne pris i den aktuelle periode. Ellers har den ikke den store værdi.

Kvitteringer, boner og garantibeviser er vigtige

Du skal som forbruger, der skal bevise, hvor og hvornår du har købt varen, hvad du har givet for den – og at den faktisk også er betalt. Det er derfor vigtigt, at du gemmer kvitteringer.

Dem kan du få brug for, hvis der senere sker noget med den vare, du har købt. De kan også spare dig for ærgrelser, hvis du bliver rykket for et beløb, du mener, at du allerede har betalt.

Hvor længe skal jeg gemme dem?

Kvitteringer for varer du har købt, skal som gemmes i de to år, svarende til reklamationsfristen. Har du en garanti, der varer længere end to år, skal kvittering og garantibevis naturligvis gemmes i hele perioden.

For varer og ydelser med løbende betalinger (fx telefonregninger, varer købt på afbetaling, leje af tv o.l.), er det hensigtsmæssigt at gemme kvitteringerne i op til fem år. Det samme gælder for varer og ydelser, du ikke betaler samtidig med, at du får dem leveret.

Da du i mange tilfælde har bevisbyrden for, at noget er betalt, undgår du at komme til at betale en regning 2 gange – bare fordi du ikke kan dokumentere, at den er betalt.

Læs mere: Forbrug.dk: Købeloven


Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *