Spar penge – brug bilen lidt mindre

Som bilist er man ofte fristet af bilen, blot fordi man har den stående. Det ved jeg kun alt for godt. Men egentlig er der masser af ture, hvor det er dybt uhensigtsmæssigt at tage bilen. Man tager lige en lille smuttur. Og en mere. Og nok en. I den tro, at det ikke er så langt, så det betyder vel ikke noget. Det gør det egentlig heller ikke – blot man har råd til det.

Er bilen for dyr i drift?

Men hvis det kniber at få bil-økonomien til at hænge ordentlig sammen, er dette et af de steder, man kan spare. Udover at man kan gøre en masse for at finde den billige benzin, de billige reparationer og tilrette sin kørestil til at være mere benzinøkonomisk, er der ingen grund til at gå uden om det mest oplagte: man kan køre mindre ganske enkelt.

Og hvad er mere oplagt end at få frasorteret de mest overflødige ture?

  • Nogle ture er unødvendige. Læg mærke til om du kører uden rigtigt at have brug for det. Disse ture kan skæres fra. Nogle kan finde på at køre i tide og utide, blot fordi de har en bil.
  • Småturene. Ture, der er ganske korte – kun nogle få kilometer – kan bekvemt tilbagelægges på cykel. Har du mange småture, kan det godt blive til en besparelse
  • Køb ind på vej fra arbejde (eller på vej et andet sted fra). Lad være med først at køre hjem for derefter at køre ud igen. Også sådanne rationaliseringer kan spare dig kilometer – og penge.

Brug bilen – men brug den med omtanke

Det handler ikke om, at du ikke skal bruge bilen. Hvis du vælger at have en bil, skal du naturligvis det. Men det handler om, ikke at bruge den uhensigtsmæssigt. Ture, der er overflødige – eller rimeligt ligegyldige. Jeg tror, at de fleste bilister, hvis de regner efter, har en del af disse. Vi er bare vant til at køre, når det passer os – og det kan nemt blive dyrt.

Prioriter – og kør mindre

Men prøv i stedet at forestille dig, at du havde et begrænset antal kilometer, du ”havde lov til” at køre. Måske 15-20% mindre en du plejer. Hvordan ville du så forvalte dem? Hvis det rent faktisk var tilfældet, ville vi sikkert finde en vej frem. Måske kan man faktisk lære ikke at bruge bilen bevidstløst.

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.