Spar penge – betal til tiden

Ja, det er måske ikke den mest iøjnefaldende ting, hvis man vil med på spare-vognen. Faktisk er der mange, der lider af den vildfarelse, at man har flere penge, hvis man trækker regningerne lidt. Intet kunne være mindre rigtigt. Du får i den sidste ende mest ud af at betale til tiden. Det er der – overordnet – 2 grunde til.


To gode grunde til at betale til tiden

  1. Hvis du ikke betaler til tiden, bliver du oftest pålagt gebyrer for for sen betaling. Nogle vælger endda at tage et gebyr, blot du er et par dage for sent på den. Trækker du den endnu længere, taler vi om mere. Og de bliver højere for hver gang.
  2. Hvis du vælger at udsætte betalingen af dine regninger, kan det give dig et falsk indtryk af, hvor mange penge du reelt har. Der står nemlig flere penge på din konto, end du reelt har. Dette giver dig det indtryk at du har råd til noget, som du reelt ikke har. Du er mere fristet,  hvis du lever med illusionen af at du har ekstra penge.

Men hvad nu hvis man bare er så glemsom?

Netbank og PBS – guds gave til de glemsomme

Hører du til de glemsomme, er det på tide at få Netbank – hvis du da ikke allerede har det. Hvis du allerede har netbank, er det på tide at bruge den konstruktivt. Faste regninger sættes på PBS, så de betales på den rette dato. Regninger, der ikke skal på PBS, indtastes i Netbank, så snart man modtager dem. Få dem sat så de automatisk betales på den rette dato. Gør det med det samme – også selvom der er 3 uger til sidste indbetalings-dato.

Hvorfor? Jo, det kan godt være, at du er glemsom – men det er Netbank ikke….


Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *