Spar op – selvom du ikke kan…

Ville du gerne spare op? Men mener du, at du har noget at spare op af? Så start i det små.  Jeg har hørt folk sige, at de ikke kan spare op fordi de kun kan afse 100 kr. om ugen. Og så mener de, de lige så godt kunne lade være. Men det er ikke rigtigt, for på et år ville du have sparet 5200 kr. Så er det der, du skal starte. Når du har vænnet dig til at undvære de 100 kr. så se, om du ikke kan undvære 100 mere.


Måske giver det blod på tanden, når du ser, at det kan lade sig gøre.

Hvordan bærer jeg mig ad med at spare op?

Her kommer nogle grundregler, du skal følge. Uanset dit indtægtsniveau, uanset prisen på det, du vil have – og uanset tidsrammen.

Dit formål kunne også være noget så enkelt som nedbringelse af gæld, der tynger din økonomi. Studiegæld, forbrugsgæld osv. kan være en byrde, især hvis man har en lav indtægt. At eliminere den, vil kunne give mange lidt luft i økonomien.

Hvor kommer pengene så fra!

De fleste har en eller anden form form overflødigt forbrug.

Lad være et købe noget, du ikke har brug for. Langt lettere sagt end gjort, så lad det komme an på en prøve. En sodavand hist og en pose slik og en kage her – og lige en burger. Det løber op.

Impulskøb sluger en stor del af vore penge. Det kunne være tøj, sko, fast-food, fester eller noget helt andet. Ting, du udemærket kunne leve foruden. Kan du ikke gå ind i et indkøbcenter uden at købe et eller andet overflødigt, må du holde dig væk – eller lære det. Det sidste er givetvis mest holdbart. Lær kun at købe det du kom efter – ikke andet. Hav en liste med over, hvad du skal købe. Det, der ikke er på listen, skal du ikke købe!

Og pas på med “opgraderinger”. Hvis din mobiltelefon (eller tv, stereoanlæg, Mp3 osv.) fungerer fint, skal den ikke udskiftes.

Abonner ikke på blade eller andet, der giver dig faste månedlige udgifter. Der kan være masser af andre ting, du kan gøre. Søg inspiration på SPAREGRISEN – eller andre steder på nettet. Find ud af, hvor netop du har din svage side. Og gør noget ved det.

Er det overhovedet umagen værd!

Det synes jeg, det er. Men jeg kan godt se, at det ikke er så nemt at skulle spare, når man ikke har ret mange penge. Men har du lyst eller brug for at spare op, var det måske en forsøg værd.

Synes du, det bliver for surt at skulle undvære de ting, jeg nævner? Synes du, det er ørkesløst og vil hellere ahve din lille, daglige luksus. Så kan jeg kun sige, at så skal du ikke spare op. Uden motivation vil det ikke lykkes? Så let er det heller ikke.

Følg dette regelsæt

  • Sæt dig et formål – og regn din tidsramme ud. Det er altid lettest med de kortsigtede og ikke særligt dyre ting. Men brug tiden på det – også når du arbejder på langt sigt.
  • Opsæt et mål. Hvornår skal du være færdig med din plan? Hvor meget skal du bruge. Skriv det ned så du bliver fastholdt. Forpligt dig, ligesom du ville gøre til en hvilken som helst anden betaling. En længere plan kan meget vel have delmål, så du med mellemrum gør status.
  • Regn ud, hvor meget du skal af med. Det kan være pr. dag, uge eller måned, alt efter, hvad du bedst kan relatere dig til. Således kan du reelt lave en plan, se om den er realistisk – og holde den. Er den urealistisk, så må du revidere den.
  • Læg pengene fra! Hvis det er din prioritet at spare op (eller afvikle gæld) så tager du pengene fra, når de er der. De må ikke blandes med din daglige økonomi. Opret en ekstra konto til formålet – og lad den blive din ”sparegris”. D
  • Skriv ned, hvad du bruger. Prøv over en periode at notere alt, hvad du bruger. Når jeg siger alt, så mener jeg alt. De små beløb skal med. Det er også interessant at se, hvor meget, du bruger i klatbeløb, fordi vi ikke regner det for noget. Netop af denne grund, er der en risiko for, at det løber løbsk. 20 kr. om dagen er 7300 kr. årligt. Kig overalt efter besparelser. De kan være hvor du mindst venter det.
  • Juster dine mål – om nødvendigt. Har man sat sig et mål, man ikke er i stand til at opfylde, kan det være en god ide. Alternativet kan nemlig være, at du giver op. Så er det bedre at justere til noget mere realistisk. Det kan ligeledes være en ide at justere, hvis noget ændrer sig i ens økonomi – uanset om det går op eller ned.
  • Lav et budget.Du er nødt til at kende dine indtægter og udgifter til fulde – og du er nødt til hele tiden at følge med. Dels for at kunne holde dit projekt kørende, dels for at være realistisk. Nogle vil synes, det er en meget ubehagelig tanke. Er man ikke vant til at følge med i økonomien, er det heller ikke sjovt i begyndelsen. Men det bliver lettere ad. Går det godt, kan det ligefrem blive sjovt. Det er også lidt rarere at kigge på sine kontoudtog, når man ikke lever fra lønudbetaling til lønudbetaling.
  • Hold dig til budgettet. Hvis du ikke er i stand til at følge budgettet slavisk, er det ikke meget værd. Det er dit mål, så find en måde, du kan holde det. Forudsat det altså var realistisk fra begyndelsen.
  • Få en konto, der giver renter. Tal med sin bank. Du skal ikke bruge en almindelig anfordringskonto til opsparing, den giver stort set ingen renter. Er dit formål at afvikle gæld, er det bedst at betale pengene af på gælden hurtigst muligt. Gælden trækker nemlig langt højere renter end du nogensinde ville kunne få på en opsparingskonto.
  • Brug ikke kreditkort. Brug dog gerne dit betalingskort (dankort el. lign) – som kan være praktisk. Kontokort ol. Må ud af billedet. Dels fordi de trækker høje renter, dels fordi de gør det sværere at overskue din totale økonomi. Jo flere, du har, jo mere uoverskuelig bliver din økonomi. De bør klippes over, derefter betales ned. Du burde ikke have brug for den buffer, som disse kort er. Skulle du alligevel en gang imellem have brug for dette, så bed din bank om en kassekredit – det er langt billigere og mere overskueligt, da den er tilknyttet din konto.

 


Astrid

One Comment

  1. Pingback: Jul på klods - NEJ TAK! | SPAREGRISEN's jul

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *