Det der med at spare på, kan knibe for nogle. Og den gammeldags metode med en sparegris kan ellers være ganske god. Forstået på den måde, at man putter lidt småpenge i engang imellem, så man næsten ikke mærker det. Og så, når man slagter grisen, er der en masse penge alligevel. Ideen er naturligvis at er beløbene tilpas små, er der mange, der slet ikke mærker, at de lægger penge fra – så det føles slet ikke som at spare op!
Idag er der ikke så mange, der har sparegrise. Det er lidt gammeldags – og mange mennesker bruger ikke kontanter i et ret stort omfang
Så man kommer ikke rigtigt nogen vegne med det. Der er ikke så mange småpenge i omløb, at det rigtigt bliver til noget. Men du kan godt spare op elektronisk – og stadig med beløb, der ligner de småpenge, du ellers ville have puttet i sparegrisen!
Den elektroniske sparegris
Før lagde du dine småpenge i sparebøssen. Nu har du mulighed for at spare småbeløb op hver gang du betaler med dit kort. Det er så let at spare op, at du nærmest ikke mærker det. Du vil blive glædeligt overrasket, hvor hurtigt små beløb kan blive til mange penge. For dem, der er kunder i Nordea, er den elektroniske sparegris nu en realitet. Det er muligt flere andre følger – eller allerede har fulgt – trop, for det med at spare op er oppe i tiden. Finanskrisen har fået mange til at indse, at man er nødt til at have lidt på kistebunden – eller at man må spare op til tingene i stedet for at tage forbrugslån.Ideen er – i al sin enkelhed – at der bliver trukket et mindre hver gang, du bruger dit betalingskort. Beløbet vil være 5-50 kr. – efter eget valg. Beløbet bliver overført til en opsparingskonto – har du ikke allerede en, kan du oprette en til formålet.
Når du betaler med betalingskort som den primære betalingsform og vælger “på beløbet” har du jo ikke så meget med småpenge at gøre – og dermed heller ikke noget at fodre sparegrisen med. Så denne elektroniske sparegris er alternativet.
Således kan du spare op – næsten uden at mærke det! Så er du god til at svinge kortet, kan du samtidigt spare op. Tjenesten er – i hvert fald hos Nordea – gratis at bruge. Dvs. der er ikke gebyr på – hverken oprettelsesgebyr eller andre. Se mere på Nordeas hjemmeside. Produktet, som tilbydes, hedder Nordea SparOp.
Er du mere til kontanter end betalingskort? Og vil du gerne have din opsparing lavet på ægte, gammeldags vis? Så gå hele vejen – lav din egen sparegris i papmache! Hvis du ikke ved, hvordan den laves, så se anvisningen på papmache-sparegrisen her.
Del dette på Facebook!

