Spar energi når du koger æg

Man tænker måske ikke så meget i strømforbrug når man koger æg. Men alt det dermed at spare, er vel efter devisen “mange bække små” så selv æggekogning gælder. Så vi tager lige den mest økonomiske måde at koge sine æg på.


Og hvorfor egentlig ikke tage det hele med – også æggekogning? Det er ikke så svært – bare nogle nye vaner…

Æggene i vandet med det samme

En god måde at koge dine æg på, er at lægge æggene i vandet, så snart du tænder for kogepladen. I modsætning til det, som de fleste er vant til – at lægge æggene i når vandet koger. Men så er der meget af energien, man ikke udnytter. Den ide med at vente med at putte æggene i – hvor kom den lige fra?

Når vandet er sat godt i kog, slukker du blot for pladen og lader dem stå 12 minutter, hvis du gerne vil have hårdkogte æg  – og 5-7 minutter, hvis de skal være blødkogte.

Du behøver ikke ret meget strøm for at koge æg.

Kog æg med mindst mulig strøm

Så udnytter du al varmen. Det der med at regne ud præcis hvor meget tid ens æg skal have for at være perfekte – det skal man måske nok lige tage forfra. Men man bruger et minimum af strøm til gengæld. Det er en god vane.

Det tager ganske vist en smule mere tid, men du bruger langt mindre strøm. Og hvem har også interesse i, at æggene skal være færdige i løbet af nul-komma-fem? Her udnytter man til gengæld det hele. Lidt ligesom når man udnytter både forvarme og eftervarme i ovnen.


Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *