Spar 100% på ….

Vil tiltrækkes af skiltene, der fortæller, at vi kan spare 50%, 33%, 25% – sommetider kan mindre endda lokke os i fælden. Men 100% – det er jo det hele? Det er i og for sig meget nemt at spare 100% – og det er “tilbud”, der er tilgængelige for langt de fleste.


Ikke bare dagens tilbud – et løbende tilbud. Og så er der sikkert allerede nogle, der har mistanke om, hvor det er, jeg vil hen. Det handler om alt det, du bare lader være med at købe!

Alt det, vi ikke har brug for

Hvis vi ikke tænker os ordentligt om, kommer vi nemt til at købe ting, vi slet ikke har brug for. Det er ganske vist vores opfattelse i situationen, men virkeligheden – derhjemme – er noget andet. Mange mennesker køber masser af ting, som ikke har den store betydning. Tænk bare på, hvor meget tøj, der bliver købt, men ikke brugt. Eller kun brugt en enkelt gang? Er det pengene værd? Næppe…

Og der køber masser af ting og sager, pynt og nips. Og alt muligt andet, der virkede så godt og næsten unødvendigt i situationen – men som alligevel hurtigt ender i gemmerne – i bunden af skabet eller andre steder, hvor ingen tænker på dets eksistens!

Tænk blot, hvor mange fejlkøb – af alle mulige slags – der findes rundt omkring i de danske hjem! Og man kan spare meget mere end man tror, hvis man kommer dem til livs.

Tænk hvis man kunne spare 100%

Der er ting, du kan spare helt væk

Vi opgraderer alt

Eller vi opgraderer vores ting lidt for hurtigt. Hvis brødristeren stadig rister brød, er der vel ingen grund til at skifte til en ny og smartere model. Det kunne også være mobilen, der kunne få et lidt længere liv? Eller computeren? Bilen? Her taler vi om både småt og stort. Man kan selvfølgelig sige, at nogle af anskaffelser er en udsættelse mere end en besparelse – men måske kunne man springe en computermodel over engang imellem?

Vi bliver lokket til at købe

Der er signaler alle vegne, der siger at vi skal købe. Det kan være reklamer, det kan være supermarkederne, der prøver at nedbryde vores naturlige barrierer. Det er alle vegne. Vi tror ofte, at vi reelt kan stå imod – og køber af egen fri vilje. For vi ved jo godt, at vi er under pres – så hvad er problemet.

Jo, problemet er, at vi ikke ved, hvor udspekulerede de er – dem, der vil have os til at købe løs! Så vi går alligevel i vandet med træsko på! Det kræver nemlig mere end almindelig omtanke. Det kræver endda systematik.

Skal man for eksempel undgå fejlkøb og impulskøb i supermarkedet, skal man medbringe en indkøbsliste – og overholde den. Skal du i et shoppingcenter og hente et eller andet, skal du ligeledes sætte dig for, at du kun skal have det, du kom efter – ikke andet. Hvad angår “opgradering”, skal man ganske givet lave et budget til formålet. Eller afsætte et fast beløb. Skal man undgå at blive lokket i fælden – lad os bare kalde det “forbrugsfælden” – skal vi have en plan. Dem, der vil have dig til at købe alt det der, du slet ikke mangler – de er snu! Du skal være mere snu!


Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *