For ikke ret mange år siden, var mobiltelefoni en luksus for de få. Det er det ikke mere. Idag har ethvert barn – bogstaveligt talt – sin egen mobiltelefon. Med tilhørende telefonregning. Og telefonerne bruges ikke mere blot til korte beskeder. De regnes næsten for et must. Og vi er da nok også kommet dertil, at vi “ikke kan leve uden mobiltelefon”.
Kan man ikke leve uden den, må man leve med den
Det er heller ikke deri, mit forslag består. Men man kan godt holde udgifterne nede. For mange kommer det ud af kontrol – simpelthen fordi man ikke forsøger at tage kontrol. Det kan være en god ide, at regne hele familiens forbrug sammen.
Hvor meget bruger I reelt på at tale i telefon. En familie på fem, kan nemt bruge 1000 kr./mdl. fordelt på 5 telefoner. Så det kan faktisk være være en stor post på budgettet – især hvis man har en stram økonomi. 1000 kr. Bare for at snakke i mobil.
Prøv at sætte en grænse
Prøv at tænke den anden vej – hvis du gerne vil have tøjlet mobiludgifterne. Hvor meget vil du bruge på at snakke i mobil? Hvad ville der ske, hvis du fik et fast beløb, du måtte bruge – og så færdig? Vi går rundt med telefonen hele tiden – og ringer når det passer os. Og det er vist ikke alle samtaler, der er lige vigtige. Mange af os er offer for uhensigtsmæssige telefon-vaner. Prøv dette:
- Sæt en øvre (realistisk) grænse.
- Vælg forudbetalt taletid. Det behøver ikke være taletidskort – de de fleste selskaber giver mulighed for at tanke op over nettet. Når pengene er brugt, har man ikke flere. Denne fremgangsmåde kan også få børn – eller sågar teenagere – til at tænke sig om.
- Giv det 3 måneders prøvetid.
- Efter 3 måneder har du sandsynligvis udviklet nye vaner. Har man et begrænset mobil-budget lærer man nemlig at prioritere. Ligesom med så meget andet.
