Sælg det, du ikke bruger

Sælg de ting, du ikke bruger mere – og heller ikke kommer til at bruge. Og vær lidt realistisk, når du går dine ting igennem. De ting, du ikke har brugt i lang tid, skal du overveje, om du nogensinde kommer til at bruge.Og de ting, du havde glemt, at du ejede – dem kommer du sikkert heller ikke til at savne.


Mange af os ligger inde med ting, som vi tror, vi får brug for engang. Mange af tingene bliver aldrig brugt igen. Det er ikke kun en økonomisk fordel at sælge ud. Overflødige ting har nemlig også andre ulemper, som ikke direkte har noget med penge at gøre.

Du får også mindre rod

De ting, du aldrig bruger roder som oftest. Og de optager plads. De gør, at du ikke kan finde de ting, du rent faktisk skal bruge. Så man kan sige, at det også sparer tid.

Der er mange måder, man kan omsætte sine ting på. Uanset væksten i økonomi og indkomster, er der stadig mange, der køber brugt. Der er stort marked for køb og salg af brugte ting – på mange forskellige niveauer. Men hvordan sælger man så sine brugte ting?

Der er flere muligheder

  • Du kan sætte dine ting til salg i Den blå Avis eller Gul og Gratis. Du kan lave annoncer online, der findes både gratis-annoncer og annoncer mod betaling. Du kan også søge på nettet efter salgssteder for specielle ting. Er det for eksempel modetøj, du vil sælge, er det måske Trendsales du skal bruge. Er det fotoudstyr, hesteudstyr eller andet, kan du sikkert finde sider, hvor noget sådant omsættes. Her er Google et godt redskab. Prøv disse links – eller søg selv:
  • Du kan tage på bagagerumsmarked hvis du har meget du skal af med. Her kan du også komme af med de ting, der skal sælges til så lav pris, at det ikke kan betale sig, at sætte dem til salg i Den blå Avis eller Gul og Gratis. Nogle steder er der gratis stadeplads, andre steder betaler man et mindre beløb (1-200 kr.) for at være med. Du kan søge på nettet efter bagagerumsmarkeder, eller følg med i lokalpressen.
  • Nogle byer har desuden markedsdage, hvor private kan sælge deres aflagte ting og sager. Følg med i lokalaviserne.
  • Du kan bruge online-auktioner til at sælge dine ting. QXL er nok den mest oplagte. Du skal her melde dig som bruger, og skal betales gebyrer, men det er ikke store gebyrer, der er tale om. Når dine effekter er solgt, skal du selv ordne resten med køber.
  • Er det dyrere ting, kunst, designermøbler eller andet, kan du bruge Lauritz.com. Her skal du dog være opmærksom på, at der skal betales salær, og det selvfølgelig har indflydelse på den pris, du får for din vare. Til gengæld indleverer du varen til Lauritz.com, som så hjælper med prisfastsættelse – og tager sig af kontakt til køber samt betaling.
  • Er det meget specielle ting, som kan have større appel, hvis du sælger internationalt, skal du sikkert vælge eBay.
  • Har du meget du skal sælge, kan du lave dit eget lille loppemarked – eller måske slå dig sammen med andre om arrangementet.

Links:

Kom igang!

Så lad være at beholde det, du ikke har anvendelse for, omsæt det til penge, du kan bruge til det, du rent faktisk har brug for.


Astrid

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *