Nordisk byttedag d. 18. april 2015

Nordisk byttedag er et arrangement, som dækker hele Norden. Dog er det noget forskelligt, hvor meget bytteideen – tilsyneladende – har bidt sig fast. Danmark har 11 arrangementer, Norge og Finland hhv. 2 og 3, men helt i front ligger Sverige, der har over 100 byttemarkeder ladet over. Dette er muligheden for at få byttet alle de ting, vi ikke mere bruger.


Fordelen ved byttemarkeder, frem for “bare” at bytte privat, er det store antal mennesker, der kommer. Ofte ligger vi jo inde med ting, som vi ikke kan bruge mere – det er bare ikke sikkert, vi lige kender en, der kan. Bytter man flere hundrede mennesker imellem, er chancen langt større for et match. Det er muligheden for at komme af med alt det, man alligevel ikke bruger, på en pæn måde (hvorfor smide ud når man kan afsætte tingene på denne måde). Og samtidig komme hjem med noget, man rent faktisk kan bruge. Det er en fantastisk mulighed, idet man kan spare penge samtidig med, at man sparer ressourcer. På den måde forstået, at det, du får som brugt, skal der ikke bruges ressourcer på ar producere.

Vil du ud og bytte?

recycle-labelFlere og flere deltager i byttemarkederne – det er ved at blive andet og mere end et græsrodsfænomen. Man kan gøre det af privatøkonomiske grunde, af miljømæssige grunde – eller måske bare fordi det er sjovt. Og egentlig ret oplagt, når man lige tænker over det, ikke? Det kan være af den ene eller den anden grund – uanset: jo flere, der deltager, jo bedre!

Vil du være med, så gå ind på byttemarked.nu og find ud af, hvor der er et byttemarked i nærheden af, hvor du bor. Er der ikke et i nærheden eller kan du ikke denne dag, så fortvivl ikke – der kommer hele tiden nye byttemarkeder til. Brug kalenderen


Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *