Nordisk byttedag 16. april 2016

Er der noget, du mangler? Og måske noget, du aldrig bruger? De fleste af os kan sikkert svare ja til begge dele. Og det er her, bytteriet kommer ind i billedet. Rundt omkring i landet arrangeres det ene byttemarked efter det andet – der er masser af aktivitet på denne front! Og i år er d. 16. april udnævnt til Nordisk Byttedag, dvs. der er al mulig grund til at forvente masser af arrangementer.

Når der er valgt en fælles dato, er det for at sætte fokus netop på genbrug og bytning. Det er ikke nyt, det med at bytte, men det er en voksende aktivitet, som lokker flere og flere mennesker til. Og der er al mulig grund til det – man kan spørge sig selv, hvorfor det ikke er sket før?

Byttemarked – ren winn-winn

Jeg har efterhånden været på en del byttemarkeder. Størrelsen på dem kan være meget forskellig – og det har ofte noget at gøre med, hvor de er – og hvor godt markedsført, de er! Jeg bor i Århus og der har vi ofte de store byttemarkeder – det ser ud til det samme gælder i de fleste større byer. Men jeg har også været på nogle i mindre byer og er faktisk overrasket over, hvor godt besøgte, de er.

Og uanset hvordan man vender og drejer det, så er det en ren winn-winn-situation: Det, jeg medbringer, er noget, jeg aldrig bruger – mens det, jeg tager med hjem, er noget, jeg kan bruge! Uanset om det så er meget mindre en jeg medbragte. Det jeg tager med hjem, kan jeg rent faktisk bruge….

Fuld bytteret!

Og skulle det alligevel ikke være tilfældet, så er der bytteret – over hele landet. Eller sagt på en anden måde: Jeg tager det da bare med til næste byttemarked.

Byttemarkeder? Hvor?byttemarked2-300x188

Alle, der har fri – og måtte være interesseret, kan følge med på Byttemarked.nu, hvor de fleste byttemarkeder vil blive slået op. Kig i kalenderen, hvor du kan finde et byttemarked på Nordisk Byttedag – i skrivende stund er der 9 på, men det kommer flere til – allerede nu ved jeg af et par stykker, som ikke er kommet med endnu. Og så viser kalenderen naturligvis også byttemarkeder på alle mulige andre dage!

Typisk er det tøj, ting og sager, der er med. Der hvor det kniber, er med møbler og større ting – den slags er lidt sværere at håndtere…

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.