Enlige forsørgere er efterhånden en stor gruppe i det danske samfund. Ikke alle slås med økonomiske problemer, men en stor del har alligevel svært ved at få pengene til at række. Om ikke andet så af den simple grund, at der er tale om en husstand med kun én indtægt.
Ikke kun pengeproblemer
For enlige forsørgere – med eller uden økonomiske problemer – er der nu lavet et netværk, som man kan bruge til inspiration og nye kontakter. Dette er et netværk, som jeg godt kunne have tænkt mig eksisterede år tilbage. Det er nemlig ikke bare et spørgsmål om hvor mange penge man har, men hvordan man forholder sig til det!
Enlige forsørgere deler erfaringer
Og her kan det være en god ide, at følge med i, hvordan andre gør tingene.
- Hvordan får man tingene til at hænge sammen?
- Hvordan får man madbudgettet til at række?
- Hvordan imødekommer man børnenes krav om ting, som man reelt ikke har råd til?
- Hvordan holder man ferie uden penge?
Siden hedder enlig-mor.dk, findes på http://www.enlig-mor.dk/ og beskriver sig selv således ”Siden for enlige mødre, fædre og andre med et smalt budget. Her får du billige tips og ideer til hus, have, børn, krop, sjæl, rejser, ture, indkøb, tilbudsjagter, madplaner, kreativiteter og aktiviteter. Her tænkes, grønt, i økologi og i miljø.”
Del dette på Facebook!
