Når noget er for godt til skrot….

De fleste kender sektionen “Bortgives” fra Den Blå Avis og Gul og Gratis. Dette er stedet, hvor man på en pæn måde kan skille sig af med sine aflagte ting. Men det er ikke det eneste sted. Der er kommet et nyt websted, der har specialiseret sig i at formidle ting gratis.


For godt til skrot – det er der mange ting der er. Og det er gået op for mange. Også Afhent.dk

Det hele er til afhentning…

Portalen, som hedder afhent.dk er stadig ret nyt, men det er et godt initiativ. For vi smider alt for meget ud, som andre kunne have glæde af. Ligesom andre ganske sikkert smider ting ud, som vi kunne have brugt.

Kunsten er at formidle det. Det handler på den ene side om miljøhensyn, men der er altså også en økonomisk gevinst, der er til at få øje på. For dem, der får tingene, er det jo faktisk en nyanskaffelse, der er sparet. Det er ikke alt, der behøver at være nyt, vel? Vi befinder os i 2012, hvor det er gået op for de fleste, at vi har økonomisk krise. Og det fleste af os må se frem til at få færre penge mellem hænderne i de kommende år. Så hvorfor ikke genbruge der hvor man kan?

Brugthandlen – altså der, hvor der er penge involveret – er steget meget under krisen. Det samme burde faktisk ske for de gratis ting. Og sker måske også, bare vi har nogle kanaler, vi kan udbyde det igennem?

Kan andre bruge mit aflagte?

Så næste gang, du står med noget, du ellers ville lade gå i affaldscontainer eller sende til storskrald, så tænk dig lige om en ekstra gang. Måske er der andre, der kan bruge det? Og i bund og grund, er det ikke så svært – du går bare ind og opretter en bruger på afhent.dk – og så kan du oprette en annonce. Siden har kun ting med, som skal bortgives – det er altså ikke en køb-og-salg-side, som vi kender det fra Den Blå Avis mv.

Afhent.dk - brugte ting gratis

Kom af med de aflagte ting og få noget "nyt"

Og står du og mangler noget “nyt” – så tag et kig derind for at se, om der er noget for dig. Siden er stadig forholdsvis ny, så der er ikke “varer på alle hylder” endnu. Men der er også kun en måde, at det sker på – og det er, at vi, der er glad for brugte ting, bruger siden til at komem af med de gamle ting og til vores nyanskaffelser. Det gælder begge veje.

HUSK: Det er godt for miljøet, det er godt for økonomien – og det er ikke så ringe endda. Der smides idag så mange ting ud, at det er helt uhyggeligt. Ikke mindst taget i betragtning, at mange af dem sagtens kunne anvendes. Vi er lidt for hurtige på aftrækkeren til at smide ud. Afhent.dk gør det lidt lettere at finde dem, der kan bruge vores aflagte ting. For i virkeligheden er det måske det, der er problemet?

For det er vel i bund heller ikke nogen særlig rar fornemmelse at smide noget ud, som andre kunne have brugt?


Astrid

One Comment

Skriv et svar til Genbrug Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *