Mad for fattigrøve

Det lyder ikke alt for godt – Mad for fattigrøve – men det kan det nu sagtens være alligevel. Man kan faktisk leve ganske billigt, hvis man vil. Det vel at mærke uden at det går ud over sundheden – eller bliver kedeligt. Det er jo ikke nødvendigvis sådan, at de dyre varer er sundere end de billige. Og en fattigrøv smider altså ikke mad ud – det burde andre iøvrigt heller ikke gøre!


Hvad spiser en Fattigrøv?

Fattigrøven spiser god, sund, velsmagende mad – lige som alle mulige andre mennesker! Forskellen er, at fattigrøven – for at kunne gøre dette – er systematisk, prisbevidst og klar til at afprøve nye ting. Og handler med almindelig omtanke. Og ikke falder for supermarkedernes tricks.

For eksempel er det forholdsvis dyrt at købe færdigretter – og de er jo ikke kendt for ligefrem at være sunde. Eller spændende, for den sags skyld. Når disse fødevarer bliver forholdsvis dyre, skyldes det fortrinsvis, at de er forarbejdede. Køber man uforarbejdet, rækker pengene meget længere. Men det resulterer jo ikke just i at maden bliver dårligere, tværtimod. Og så er der jo også den måde, man udnytter varerne på. Mange af os smider langt mere ud end godt er.

På den måde er det ikke “man får, hvad man betaler for”. Her kan fattigrøvene sagtens være med!

For at leve rigtigt billigt kræver det flere ting:

  • Man skal være prisbevidst, når man køber ind
  • Man skal lære kun at købe det, man skal bruge
  • Man skal skaffe sig et grund-lager af ting, man bruger i det daglige – og som man altid kan lave et måltid af.
  • Man skal planlægge (for ikke at lave impulskøb på vej hjem fra arbejde)
  • Man skal lære at bruge sine rester – og at “tænke i rester”

Inspiration for fattigrøve

Der findes faktisk en bog, der hedder “Kogebog for Fattigrøve”´. En hel serie er det faktisk blevet til. De er skrevet af Rolf Lund – og giver god inspiration til at leve som en ægte fattigrøv – uden at føle sig fattig. Her kommer et par links til hans hjemmeside – så kan du se, om det er noget for dig – Fattigrøv eller ej.

Husholdningsøkonomi for fattigrøve


Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *