Luksusfælden og sultegrænsen

Jeg har lige set “Luksusfælden“. Ja, man kan jo altid lære noget nyt om økonomi – eller få et par tips, ikke? Denne gang var der dog noget, jeg godt kunne tænke mig at kommentere. Dementere, skulle man måske sige. I denne episode af Luksusfælden ser man familien få lagt deres fremtidige budget. De får vist et scenarie, der viser, hvor meget, de skal spare for at kunne blive i deres lejlighed.


Der er tale om en familie på 4 – 2 voksne og 2 børn. De havde et madbudget på 8000,- der skal barberes ned til 5500,- . Her er Jan Swyrtz’s vurdering, at det nærmest er umuligt, tæt på “sultegrænsen”.

Sult i 2010?

Jeg er godt klar over, at dette er ment i mere eller mindre overført betydning, men alligevel! Sultegrænsen handler ikke mere om noget, der på nogen måde kunne minde om sult. Men måske mere om, hvad der er for besværligt for travle mennesker i 2010.

Hvis man arbejder på det, kan man oven i købet komme længere ned, 3-4000,- burde heller ikke være et problem. Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at man skal gå systematisk til værks. Og man skal være opmærksom på at holde budgettet.

Det handler om, hvor meget, der står på spil

Lad os nu antage, at de reelt ikke havde mere på husholdnings budgettet. De ville næppe sulte. Og det er selvfølgelig ikke alle, der ville kunne acceptere at blive sat på så lave kostpenge. Men i flere af udsendelserne handlede det om familier, der risikerede at skulle gå fra hus og hjem. En anden gang om en familie, der skulle sælge en hest, der var deres et og alt. Så måske alligevel?

Hvis man tænker lidt på, hvor stort et rådighedsbeløb, man har hvis man er studerende eller pensionist, ville man komme frem til, at det udemærket kan lade sig gøre at leve for mindre.

Hvad er din prioritet?

Man kunne sagtens forstille sig situationer, hvor der måske var noget, der havde højere prioritet. Der kunne få folk til at skære bestemte, dyre madvarer væk? At købe discount og på tilbud? Eller vænne sig til at spise rester? Eller købe systematisk ind, så man undgik at smide ud?

Prøver man at regne på, hvad mange bistandsklienter, enlige forsørgere, arbejdsløse eller studerende har til deres rådighed, tror jeg man vil se beløb, der er langt under de 1250,-/mdl. pro persona (=5000,- for 4), der her regnes for sultegrænsen. Man kan sagtens leve af det uden at sulte – eller noget, der bare tilnærmelsesvis ligner.

Du behøver ikke sulte..

…men du bliver nødt til at gøre en indsats for at få pengene til at strække. Men er man vant til bare at lade tingene glide ned i indkøbsvognen uden at tænke videre over det, er der absolut nogle vaner, man skal have ændret. Men det er ingen videnskab, det er noget, vi alle kan gøre. Hvis vi sætter os for, at vi vil.


Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *