Købsoplevelser og syltetøj

“Købsoplevelser” hedder det altså idag. Vi går ikke bare ud og køber det, vi har brug for. Vi køber ikke længere en konkret til, det er oplevelsen, der tæller. I hvert fald hvis du spørger markedsføringsfolk!


Jeg må indrømme, jeg har en vis modvilje med selve begrebet. Skal det nu være en oplevelse at købe ganske almindelige dagligvarer? Er oplevelser så ikke blevet devalueret lidt? Det er i hvert fald min første indskydelse!! Oplevelser står for mig for noget helt andet – noget man husker. En rejse, en begivenhed – men ikke et eller andet køb! Desværre er det nok noget, der virker. At vi forlanger en oplevelse, en historie, der skal følge produktet. Om den er sand, er så mindre væsentligt.

The er ikke bare the. Det skal være dyrket på en solrig bjergside i Peru, fragtet på æselryg ned at bjerget: Herefter nænsomt sorteret, så kun de allerfineste theblade bliver brugt. NEJ! Vi ved, at det sandsynligvis er løgn – eller i hvert fald en lemfældig omgang med sandheden. Alligevel hopper vi i en eller anden grad på den. Ind imellem bliver en af disse historier taget frem og dissekeret. Som da vi fik slået fast at “Smagen af Læsø” slet ikke er fra Læsø – men snarere fra Polen eller Canada. Var det oplevelsen? Jeg ved ikke, om det er regel eller undtagelse, men jeg tror vi lige så godt kan regne med, at vi skal tage lovprisningerne med et gran salt.

Går den, så går den!

Måske er syltetøj bare syltetøj?

Måske er syltetøj bare syltetøj?

Se man reklamerne, er det udpræget, at man prøver at lægge en masse egenskaber i varen, som ikke direkte har noget med varen at gøre. Så konkurrerer man nemlig ikke bare på prisen. Tænk hvis syltetøj bare var syltetøj? Og kaffe bare var kaffe? Og vaskepulver bare vaskepulver? Vent lidt: måske er det faktisk det, der er tilfældet?

Men det er det i en eller anden grad. Ikke sådan forstået at det hele er ens. Det er bare ikke sikkert, at det det produkt, du ser i reklamerne, der differentierer sig.  Det skal ikke ligne de andre! I reklamerne i hvert fald.

Men når du kommer hjem med “Smagen fra Læsø” er det bare syltetøj – dyrt syltetøj. Der er nemlig oftest store markedsførings-udgifter – og dem betaler du, forbrugeren. Hvem skulle ellers? Bliver vi klogere? Det må man da håbe! Men noget tyder på, det ikke er sket endnu – for alvor. Billedet er fra FreeDigitalPhotos.net


Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *