Køre flere sammen – få fuldt kørselsfradrag!

Samkørsel til og fra arbejde er en god forretning. Kører man flere sammen skal omkostningerne jo deles. Og faktisk er det en bedre forretning end man lige skulle tro. Det er nemlig sådan, at dit kørselsfradrag (befordringsfradrag) på selvangivelsen ikke reduceres af den grund.


Er det derimod sådan, at man får transporten betalt af arbejdsgiver, kan man ikke samtidigt få befordringsfradrag. Men det er en anden historie.

En lovlig skattefidus?

Der er intet lyssky ved det. Det er at følge reglerne til punkt og prikke. I nogle tilfælde kan man faktisk komme ud for, at det kunne blive en overskudforretning – omend man nok skulle være flere end 2 om samkørsel.

Det er nemlig antallet af kilometer til og fra arbejde, der er afgørende – ikke hvor meget transporten har kostet dig.

Kør flere sammen - og få fuldt skattefradrag

Du får fuldt fradrag ved samkørsel

Kørselsfradrag som overskudsforretning?

Og det giver mulighed for befordringsfradrag – også ved samkørsel. I princippet er der ikke noget i vejen for at fylde bilen helt op. Men der kan dog ligge et praktisk problem i at få så mange mennesker til at koordinere deres transport-tider. Men kunne det lade sig gøre, ville det givetvis være en overskudsforretning.

Du kan se mere om befordringsfradrag ved samkørsel på Skats hjemmeside.

Nogle mener, at de ved samkørsel ville miste deres fradrag, men det er ikke tilfældet. Tværtimod – man udnytter fradraget langt bedre. Så kan man på sin arbejdsplads finde en køremakker (eller flere) vil det være ideelt. Det er specielt aktuelt på arbejdspladser, hvor mange har nogenlunde de samme arbejdstider. Sæt eventuelt et opslag op på din arbejdsplads, hvor du søger en – eller flere – at køre sammen med.

Nogen at pendle sammen med?

Har du ikke fundet mulighed for samkørsel ad denne vej, kan du prøve at læse indlægget om Pendlernet, hvor du kan søge andre til samkørsel.

Mere om befordringsfradraget

Nu vi er i gang med skattefradrag for kørsel til og fra arbejde, er der faktisk mange der snyder sig selv i skat – fordi de regner fradraget forkert ud. Er du en af dem? Læs mere om udregning af befordringsfradraget.


Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *