Julelyskæder og strømforbrug

Vi nærmer os med hastige skridt december – og julelysene bliver tændt overalt. Og december er – givetvis af samme grund – måneden, hvor vi bruger allermest strøm. Vi tænder lysene tidligere og tidligere for hvert år, der går. Ja, sådan virker det i hvert fald.


Den udendørs julebelysning bliver mere og mere massiv for hvert år. Og det samme gør strømforbruget. Vi får flere og flere lyskæder – eller hvad det nu efterhånden hedder. Og højere elregning – men det kommer vel næppe bag på nogen?

Men der er noget vi kan gøre. Her kommer et par tips til, hvordan man kommer gennem julen uden at det koster kassen – i el.

Hold dig til lyskæder med LED.

Lyskæder med lysdioder er langt mere energieffektive

Lysdidoer i lyskæderne giver et minimalt strømforbrug

De er langt mere energieffektive en de gamle lyskæder. De bruger kun en brøkdel af den strøm, man ellers ville bruge. Der er desuden en sidegevinst i form af øget holdbarhed. Engang var julelyskæder noget, der holdt en sæson – eller 2 hvis man var heldig. Nu kan de holde meget længere – altså de nye med LED-pærer. Så man kan altså slippe  for at nyanskaffe så tit som man ellers ville. Strømforbruget er omkring en tiendedel af de gamle lyskæder, så det er værd at regne med. Og antallet af brændtimer, som lyskæderne har i sig, er også flerdoblet.

Husk at slukke for lyset

Sluk lyskæderne når der ikke er brug for dem. Når det er lyst er der ikke megen sjov ved den – og når man sover, har man ikke just brug for julelys i haven! Egentlig bør de kun køre en 6-8 timer dagligt. Hvis man ikke er god til det der med at huske at tænde og slukke for dem, skal man bare anskaffe et tænd-og-sluk ur. Disse kan efterhånden købes til en 15-20 kr. stykket. Så de er hurtigt tjent ind.

Less is more

Begræns antallet af lyskæder. Det er ikke jo flere, jo bedre! Tværtimod. For egentlig er det ikke fordi en overbelyst have emmer af julestemning. Færre lyskæder, rigtigt placeret kan give et meget bedre resultat. “Less is more” – også her. For faktisk viser det sig, at vores energiforbrug i julen stiger støt – også selvom kæderne bliver mere energieffektive. Vi anskaffer altså flere og flere julelyskæder.

Jul og strømforbrug – værd at tænke over

Julen skal ikke være nogen hindring for at tænke i elforbrug. Når du køber lyskæder og andre strømforbrugende julelys-ting, så hus at kigge på energiforbruget. Vælg LED – det betaler sig på den alnge bane. Og det er ikke engang dyrt mere. Lysdioderne har udviklet sig meget – og er blevet meget billigere. Lysdiode-kæder fås til almindelige priser. Det med at det er dyrt er en skrøne. Men det er rigtigt at det for ikke ret mange år siden var en større udskrivning af skulle anskaffe LED-lyskæder.


Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *