Jordbærtid: Selvplukket er velplukket

Har du ikke selv jordbær i din have, kan du let komme til at betale dyrt for dem i butikkerne. 25 kr. pr. bakke er faktisk ikke usædvanligt, og det er begrænset hvor mange der er i en bakke. Men er du vild med jordbær, kan du – hvis du vil gøre en lille indsats – få dem en del billigere. Eller få langt mere for pengene – alt efter hvordan man anskuer det.


Ud at plukke jordbær…

Prøv jordbær-selvpluk og få billige jordbær

Pluk selv billige jordbær

Du skal nemlig bare gøre arbejdet selv. Så betaler du kun for dine jordbær – ikke for at få dem plukket. Og du har garanti for at jordbærrene er friskplukkede, kan man vist roligt sige. Der er mange jordbærplantager  rundt omkring i landet, der modtager selvplukkere, Mange steder føres mange forskellige sorter, hvis du har præferencer. Priserne kan svinge kraftigt fra gård til gård.

Billigst bliver det, hvis du plukker mange jordbær ad gangen – men det kræver en god fryser, eller at man sylter bærrene i en fart. Eller man kan finde nogen at dele sine jordbær med…

Check lokalt

Vil du gerne ud at selvplukke dine egne jordbær, er det en god ide, at checke “markedet” lokalt.

Du kan se i lokalaviser eller opslag rundt omkring. Eller du kan søge rundt omkring. Det kan være en ide at ringe i forvejen til stedet, hvor du gerne vil plukke. Dels for at få oplyst priserne på deres jordbær, dels for at høre om de har kapacitet, den dag, du gerne vil plukke. Og nu vi snakker om kapacitet: Måske skulle du også tjekke, hvor meget frysekapacitet, du har – hvis du skulle blive fristet over evne?


Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *