Jeg kan ikke gøre for det – det er noget biologisk…

 Hvis det ligger i dine gener, kan du ikke gøre for det. Eller hvordan er det nu, det er? Det ville være bekvemt for mig med lidt skyldfri shopping. Shopping jeg ikke kunne gøre for – simpelthen fordi jeg er kvinde. Selvom man forbinder kvinder og shopping, skal man nok alligevel være lidt skeptisk når man får påvist(?) en biologisk sammenhæng.


Shopping og biologi?

Her er det nemlig shopping, vi snakker om. Der er nemlig biologi bag shopping, hævdes det i en ny afhandling. Kvinders jagt på den rigtige far til deres børn får dem til at købe og pynte sig med tøj, tasker og sko. Manden bag er Erik Hansen-Hansen der har lavet en ph.d-afhandling, ‘Begær, forførelse og kvindelig skønhed: Den globale luksusmode i netværksøkonomien’.

Tjah, hvad skal man tænke? Bekvem undskyldning, måske – for nogle. Jeg er ikke helt overbevist. Det forklarer i hvert fald ikke, at også mænd bruger store summer på beklædning? Eller at kvinder stadig bliver ved med at shoppe – også efter de har fundet en partner? Hvis kvinder virkelig besidder dette “shoppe-gen” – hvorfor gør vi det så ikke alle? Og skal det nu være ukvindeligt ikke at shoppe?

Forbrugskultur og shopping

Jeg tror nu mere, det er noget kulturelt, vi oplever. Vi lever med en konstant tilskyndelse til at forbruge – og en konstant mulighed. Det er reklamer og medier, der giver os ideérne – ikke vores gener – eller hormoner, om man vil.

Politiken.dk: Kvinder shopper for at overleve

Og nu vi er igang med kvinder og shopping, så tror jeg mænd shopper ligeså meget – det er bare noget andet, de køber. Hvor mange ser man ikke, der impulskøber værktøj eller elektronik? Og hvad er egentlig forskellen?


Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *