Skrigende, plagende og klynkende – og i nogle tilfælde truende unger, der vil have slik, is, legetøj (eller måske opmærksomhed, hvem ved). Vi kender det alle. Enten fordi vi selv har nogle af dem, eller fordi vi observerer andres i supermarkedet. Det er dyrt at give efter. Hver gang ryger der 10-20-30 kr. Måske flere gange om ugen. Det kan blive til en del på årsbasis. Så lad være at give efter! På slik, der jo ikke just er sundt – eller på legetøj, som hurtigt er glemt.
Vælg dit modtræk
Supermarkederne ved det godt, så de har tingene stående tæt på kassen. De ved også godt, at mange går i fælden og køber et eller andet. Vi ved jo alle godt, at det ikke er at gøre børnene en tjeneste, tværtimod. Så man må lære ungerne, at der ikke er noget at hente, når de er med på indkøb. Enten det, eller man kan tage på indkøb uden børn.
Tag kampen
Man kan dårligt bebrejde børnene, at de plager. De gør det, fordi der virker. Og glem ikke, at det danner præcedens. Mange børn vil sikkert hævde, at de “plejer” at få noget i supermarkedet. Og med god grund. For vi giver dem noget for at få fred. De skal i hvert fald nok sørge for, at der ingen fred bliver, hvis ikke de får noget.
Den gode nyhed er, at det er en dårlig vane, som kan ændres. Så børnene udemærket får at vide, at der ikke er gevinst. De vil kun gøre det, hvis det virker. Men der ligger selvfølgelig en kamp, man skal igennem først. Og imens må man så holde hovedet koldt og se frem til at man sparer. Sparer penge og sparer sig selv for en masse ballade. Og helt ærligt: Hvis du skal bruge ekstra penge på dine børn, skulle det så ikke være på noget andet end slik, is og plastiklegetøj?
Del dette på Facebook!
