Hvordan lærer børn om penge?

Det gør de såmænd fra deres forældre. Det skal ikke forstås på den måde, at de gør som man siger. Du kan sagtens mane til fornuft og fortælle dem, at de skal passe godt på pengene. Hvis du ikke selv gør det, så gør de det heller ikke. Fordi børn ikke gør som du siger, de gør som du gør. Som det er tilfældet med masser af andre ting, er det også tilfældet med penge. Økonomiske vaner kan være nedarvede. Har vi svært ved at styre impulskøb, er der en vis chance for at vores børn udviser samme adfærd.


Børn arver økonomisk sans

Man skal heller ikke regne med, at børn kan styre økonomi, hvis de ikke har prøvet. De skal lære hvad penge er værd. Og de skal lære, at man ikke kan bruge de samme penge to gange. Har de brugt dem, så er der ikke flere. Får de bare flere når de første er brugt, lærer de i bund og grund at “der er flere, hvor de kommer fra”.

Lommepenge er en god øvelse

Børnene skal selv administrere (lomme)penge, startende i det små mens de ikke er ret gamle. Giver man dem bare tingene uden videre, får de aldrig nogen ide om, hvad ting koster.

Og har de brugt pengene op, ja, så er der ikke flere…

En eller anden dag bor de ikke hjemme mere. De skal så klare sig selv – mange af dem på en SU eller en elevløn. Og de skal påingen måde regne med at kunne overtage deres forældres levestandard.

Hvis de ikke har lært at håndtere penge, er der vel i bund og grund ingen grund til at forvente at de kan finde ud af det. Det er de færreste, der har et helt naturligt talent for det.


Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *