Hvad har vi egentligt brug for?

Hvordan bruger vi egentlig de penge  til, vi har til rådighed? Mange af os med de små indtægter, vil nok sige, at de absolut ikke kan klare sig for mindre, det vil dog i mange tilfælde vise sig at være forkert. Hvis vi skærer helt ind til benet, behøver egentlig ikke ret meget. En stor del er komfort eller luksus (der er dog luksus på mange forskellige niveauer).
Eksempel: Jeg mangler et fjernsyn – noget vi  trods alt regner med, alle skal have. For nylig gik mit nedenom og hjem, reparation kunne ikke betale sig.


  • Ser jeg tilbudsaviser, kan jeg få masser af fladskærmsmodeller (som ifølge reklamerne nærmest er en livsnødvendighed) for en 10-20.000 eller en mellemting til 4-5.000.
  • Skulle jeg bare erstatte mit nuværende, med det meget lidet mærkevareprægede navn Watson, vil et lignende – nyt – apparat koste 2-2500 kroner i et supermarked.
  • Kunne jeg derimod nøjes med at købe et tilsvarende, brugt tv, kunne jeg rent faktisk finde det i en lokal genbrugsbutik til lidt under 200 kr. Jeg kunne få lov at se det i funktion, se at fjernbetjeningen virkede, se billedkvaliteten – og de ville gerne hjælpe mig med at bære det ud i bilen.
  • Og hvis jeg kigger mig for og – ikke mindst – spørger mig for, kender jeg måske endda nogen, der ligger inde med et apparat, de ikke bruger mere. Det er måske gratis – eller måske kan vi bytte med noget, jeg har. Eller måske en vennetjeneste?

Løsningen blev iøvrigt det sidste. Jeg har fået et “nyt” fjernsyn – nyt for mig i hvert fald. Det har sine små særheder. Fjernbetjeningen er noget sløv – og det piver engang imellem. Det har personlighed, vælger jeg at sige.

Jeg kan altså stille mig fuldt tilfreds med et fjernsyn, som andre har ”smidt ud” (heldigvis for mig, ikke bogstaveligt). Jeg har hvad jeg skal bruge, og blev ikke ruineret. Det er ikke just noget statussymbol, men der er intet galt med det. En eller anden har jo ment, at dette tv ikke var noget at samle på?

Nogle mener, det er at leve af ”krummerne fra de riges bord. Det lyder lidt mere usselt. Men er det mere glorværdigt at leve konstant med røde tal, blot for at have det, vil synes vi ”bør” have? Hvem er det, der afgør, hvad man bør have? Ting kan ofte lade sig gøre på mange forskellige niveauer.


Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *