Hold dine sokker i par

Sokker lever deres eget liv – skulle man tro! Hvor tit er der ikke et ulige antal sokker efter vask, når du skal til at lægge dem sammen parvis. Hver gang – hver eneste gang. Og ofte mange af slagsen. Hvor forsvinder de hen? Det er et mysterium, vi ikke får udtømt i dette indlæg – som  nemlig mere handler om, hvad du gør for at beholde sine sokker parvis.


Hold sokkerne parvis

Det er svært at sige hvor det går galt, men der er en løsning på problemet:

Når du lægger sokkerne til vask, kan du samle dem parvis med en lille sikkerhedsnål. Lad sikkerhedsnålen blive i – også når du hænger dem til tørre.

Du slipper for bortkomne sokker – og du slipper for bøvlet med at få “parret” sokker efter du har vasket. Ikke flere umage sokker – fremadrettet. Tænk bare på, hvor meget tid, du bruger på at sortere vasketøj. Det er ikke det mest spændende i livet at stå og finde sokker, der passer sammen. Kan det undgås, så skal det vel undgås?

Ikke flere sokkeproblemer?

Kan du ikke finde den anden sok?

Hold sokkerne parvis med små sikkerhedsnåle

Eller du kan vælge en anden løsning – at lade være at have alle de forskellige sokker. Hav mange sokker – som er ens. Læs mere om dette på Husråd for alle.

En anden tilgang til problemet. Uanset: prøv at regn på, hvor stor en del af dit liv, du bruger på noget så intetsigende som at parre sokker? Rigtigt: Det skal være slut!

Sokketyranniet…

Og hvem siger iøvrigt, at man skal have sokker i 117  farver? Jo flere forskellige sokker man har – jo større bliver bøvlet. En forenklet version af dette ville jo hedde, at hver person i husstanden har sine – let genkendelige sokker. En har sorte, en har grå, en anden igen sorte med hvide striber osv.  Er der nogen i husstanden, der nægter dette arrangement, kunne man jo ganske enkelt sige, at vedkommende selv kunne tage sig af sortering af vedkommendes sokker?


Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *