Er det for påfaldende at sætte priserne op, må man jo finde på noget andet. Derfor har et par aktører i telebranchen fundet på et helt nyt gebyr. Mange danskere kommer fremover til at betale for at modtage en såkaldt “sms-kvittering”, der bekræfter, at beskeden er kommet frem til modtagerens telefon.
20 øre for en SMS-kvittering?
Mobilsiden.dk har foretaget en rundringning blandt landets større teleselskaber, og det har afsløret, at Sonofon i længere tid har opkrævet intet mindre end 20 øre for sms-kvitteringerne. Også CBB Mobil har indført et gebyr på 5 øre pr. kvittering.
Det er ikke umuligt, at dette vil brede sig. Så hold øje med, om dit teleselskab begynder at opkræve disse gebyrer. Tager man eksemplet med Sonofon, betyder det i praksis, at du betaler det dobbelte for dine SMS’er, hvis du modtager kvittering.
Lovligt at opkræve SMS-gebyr
Er du kunde hos Sonofon eller CBB betaler du allerede hvis du modtager kvitteringer. Det er ikke ulovligt at opkræve gebyrerne. Men det er noget du skal overveje, hvis du sender mange SMS’er og ønsker kvittering.
Man kan overveje, om man synes, at de kvitteringer er pengene værd. Ellers er der jo den mulighed, at man går ind i telefonens opsætning og slår dem fra. Og så kommer man naturligvis ikke til at betale for det. Vi man derimod gerne have dem, kan man jo regne lidt på, hvor meget, man reelt betaler om måneden for disse kvitteringer.
Der er jo altid den mulighed at skifte til et teleselskab, der ikker kræver penge for SMS-kvitteringer.
Del dette på Facebook!
