Her kan du bruge de billige sparepærer

Sparepærer er ikke dyre hvis man sammligner med glødepærer, tværtimod er de meget billigere i drift. Men der findes en helt billig sparepære. Det er den, vi kender som den oprindelige sparepære, rørpæren (den kan godt ligne lidt et neonrør).


De billige sparepærer koster omkring en tier stykket

Rørpæren er en billig sparepære - men hvor kan den bruges?

Den kan ofte anskaffes for 10-15 kr. Jeg har købt 3 for 29,- i IKEA. Og det er sikkert i den prisklasse, de kommer til at holde dig fremover. At tænke sig, at det var dem, der var de første sparepærer – altså dem, man i sin tid måtte betale 150 kr. for. Og det var pr. stk. vel at mærke!

Denne billige sparepære er ikke en pære, man har lyst til at kigge direkte ind i, lyset er mere skarpt og hvidt end man ser, ved de runde sparepærer. Men der er flere steder, hvor man lige så godt kan anvende den som den dyrere model:

*I plafonder direkte på loftet, hvor glasset dækker pæren helt.

*I udendørsbelysning

*I alle lukkede lamper, cafelamper, rislamper osv.

Pointen er, at man kan bruge denne pære steder, hvor man ikke kigger direkte ind i den. I sådanne tilfælde er den fuldt på højde med de pærer, man giver 30-50 kr. stykket for. Hvis man ikke kan se direkte ind i pæren, vil den være det bedste – og billigste – valg!


Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *