Har du brug for et gratis leksikon?

Et gratis leksikon? Det er der sikkert mange der har brug for. Og jeg taler ikke om de store, tunge bøger i reolen, som vi normalt associerer  med et leksikon Mange har ikke købt dem, dels fordi de var hundedyre, dels fordi man jo ikke har det nyeste med, medmindre man udskifter jævnligt.


Vi lever i en verden i forandring. En verden, der hele tiden flytter sig. Nye begreber kommer til, nye stater opstår osv. Viden er ikke noget statisk fænomen. Og den foranderlighed håndterer on-line leksikons nok bedre end bøgerne.

Gratis on-line leksikon

Et on-line leksikon bliver derimod noget, der opdateres løbende. Hidtil har de store “officielle” opslagsværker, der ligger on-line, også være noget, man skulle betale for at måtte bruge. Men ikke mere – eller ikke alle, i hvert fald. Og det har ofte været noget, men anseelige månedlige bidrag for at have lov at bruge et online-leksikon.

Gyldendals leksikon

Gyldendals leksikon kan nu benyttes kvit og frit på nettet.  Gyldendal har nemlig lagt over 160.000 artikler ud til fri afbenyttelse for hvem der måtte have lyst. Du kan gå ind på Den Store Danske og se samtlige artikler fra Den Store Danske Encyklopædi – og desuden en række opslag fra andre af Gyldendals leksika.


Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *