Gratis træningsfaciliteter – i det fri

Betaler du mange penge for dit abonnement til fitnesscenteret hver eneste måned? Måske er der rent faktisk penge at spare? Eller måske får du i bund og grund ikke rigtigt udnyttet det, du betaler for – mange betaler for et fitnessabonnement, de sjældent eller aldrig bruger. Så måske er det tid til at sadle om? I hvert fald hvis du hører til dem, der kan lide at motionere i det fri. Du har mulighed for at træne gratis og så har oven i købet mulighed for, at kombinere træningen med frisk luft og en løbetur i det fri.

Rigtige træningsfaciliteter i det fri

Selvfølgelig er det altid gratis at løbe rundt i det fri – men det er ikke det, jeg tænker på. Det er deciderede træningsfaciliteter – altså noget, der er stillet op med det formål, at man skal komme og træne der. Rundt omkring i de danske kommuner er der nemlig opstillet en række trænings pavilloner, hvor alle kan træne ganske gratis.

Træningspavillonerne kan bruges til styrke-, balance- og koordinations træning. Og det er et langt stykke afvejen det, mange af os gerne vil have ud af træningen. Konditionstræning får du simpelthen ved at tage dig en løbetur i forbindelse med træningen.

Træn i det fri – sådan!

Hvis du ikke helt ved, hvordan du skal gribe det an – og hvad redskaberne kan bruges til finder du i pavillonerne forslag til øvelser og anvisninger på, hvordan træningsredskaberne kan bruges.

Se hvor du finder træningspavillonerne: trainingpavilion.com. Hvis der er en træningspavillon i nærheden af dig er der derfor mulighed for at spare fitness-abonnementet. Og oven i handlen får du den friske luft, som mange af os i det daglige får alt for lidt af.

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.