Gratis på Roskilde festival

Det lyder næsten som en drøm. Mange unge og studerende – og også et par af os andre – synes måske nok, at det er lige vel dyrt. Muligheden for at komme gratis på Roskilde festival eksisterer faktisk. Men det er ikke noget, du kan drømme dig til  – du skal arbejde dig til det! “Handlen” går slet og ret ud på, at du leverer en stykke arbejde som frivillig på Roskilde Festival – til gengæld er entreen gratis.


Roskilde festival som arbejdslejr

Har du ikke råd til billetten, er det en mulighed at søge om at komme til at arbejde på Roskilde Festival. For hvert år skal der nemlig bruges omkring 25.000 frivillige. De frivillige skal levere det stykke arbejde, der skal få et stort arrangement som Roskilde Festival til at løbe af stablen. Nogle arbejder for foreninger og lignende – men den del arbejder direkte for Roskilde Festival.

Der er mulighed for at lave alle mulige slags arbejde. Tidspunkterne kan være enten før, efter eller under festivalen.

Kom på ventelisten

Skulle du være interesseret i at komme på festival på denne måde, skal man lade sig skrive på venteliste. Ventelisten vil så blive matchet med de jobs, der skal besættes. Ventelisten er åben fra  d. 4. april til d. 17. april  i år (2011). Så det er altså nu, hvis du vil have chancen for at komme gratis til Roskilde Festival.

Vil du gerne på Roskilde Festival - gratis?

Kom gratis på Roskilde – bliv medarbejder

 

Ventelisten for frivillige finder du på Roskilde festivals hjemmeside. Der ydes naturligvis ingen garantier. Men er du interesseret, så skriv dig på. Der skal mange hænder til, når et så stort arrangement skal løbe af stablen.


Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *