Gratis malebøger – til computeren

Gratis malebøger er der masser af på nettet. Altså i form af tegninger i sort/hvid, som man kan udprinte. Der er et næsten uudtømmeligt emne. Men her kommer noget, der er lidt anderledes. Det er nemlig malebøger til at installere på computeren. Og det er også på computeren at de skal farvelægges. Det er faktisk små computerprogrammer. Og de er gratis.

For dem, der godt kan lide malebøger – og samtidig godt kan lide at bruge computeren – er dette måske sagen?

Små malebogs programmer

Dette er en god ide for de små, der skal til at vænne sig til at bruge en computer. Hver af malebøgerne er et lille computerprogram, som du kan installere på computeren.

De kan bruges til Windows XP eller nyere. Hver malebog indeholder 25 tegninger. Malebøgerne er lette at downloade og installere – og fylder ikke ret meget på computeren. Og de kan sagtens køre på rimeligt gamle computere. Jeg har prøvet at installere dem på en 12 år gammel computer med Windows XP.

Gratis malebøger til computeren

Billederne, man kan male, er tegningerne, der appellerer til børn – de fleste af dem lidt tegneserie-agtige. Perfekt til de børn, der lige er startet med at bruge computer. De er nemlig ikke særlig komplicerede at bruge.

Og så er de ganske gratis!

Masser af gratis malebøger

I øjeblikket er der 12 malebøger på siden. Hver af dem indeholder 25 tegninger – så der er absolut noget at starte med. Men antallet af malebøger er givetvis stigende. Der opfordres nemlig til, at man selv indsender tegninger, som så kan udgives i malebøgerne. Hver gang der er 25 mere, er der til endnu en malebog. Prøv at hente en af dem – og se, hvad børnene siger til den. Du kan hente dine gratis malebøger på icolortoo.com.

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.