Selvom du ikke mener at være kunstnerisk begavet, skulle du måske prøve dette alligevel. Det kræver ikke flere års studier på Kunstakademiet. Kun lysten til at prøve sig frem – og måske skabe noget, der er værd at sætte på væggen? Dette er måske mest for sjov, men prøve alligevel. Computerkunst på nettet, autogenereret ud fra dine valgte søgeord.
Bliv din egen kunstner – på nettet
Som de fleste har regnet ud, handler det om en webside, hvor du nemt kan lave noget grafisk - uden forkundskaber. Om du nogensinde har arbejdet med Photoshop eller lignende, er underordnet.
Idéen er lanceret af Net.Art Generator – og du behøver ikke have nogen form for kunstnerisk baggrund for at anvende det. Du behøver heller ikke have forstand på computergrafik. Kommer der noget godt ud af det, har du dit eget kunstværk. Kommer der ikke noget, du kan lide, så har det ikke kostet dig noget.
Skulle du ikke være tilfreds med det første bud, trykker du bare på “create” igen og får flere billeder, sammensat på en ny måde. Bliv ved indtil du er tilfreds med billedet. Det er gratis – så du har intet at tabe.
Kunst til væggen?
Skulle man have lyst til at hænge sit egen computerkunst op på væggen, kan man printe det ud eller få fotohandleren til at gøre det. Eller man kan finde et firma, der kan lave et godt print – altså som en slags plakat. Billederne kan bare printes ud sammen med fotos fra dit digitale kamera.
Kunst med flere anvendelsesmuligheder
Din kunst kunne måske også finde anden anvendelse. Måske kunne en kunstvært være en personlig gaveidé? Eller måske kunne det finde anvendelse som postkort? Eller alt hvad man kan anvende en elektronisk billed-fil til. Og det er endda ikke så lidt.
Kig i galleriet
Du kan også finde inspiration i at gå ind og se, hvad andre “kunstnere” har bedrevet på siden. Der ligger en del eksempler, på kunstværker, lavet af andre. I sjov eller alvor – eller noget midt imellem.
Del dette på Facebook!
