Gratis billeder fra Pixabay

Har du brug for billeder, som du ikke selv har mulighed, tid, udstyr eller evner til selv at fabrikere? Mange bruger den mulighed at hente ned fra nettet. Måske ved de, at dette faktisk er ulovligt – og så er der også en del, der slet ikke er klar over det. Men billeder – om det så er fotos eller grafik – er der copyright på.


Det er egentligt så simpelt, at den der har taget billedet, har rettighederne til det. Du må ikke bruge det – uanset om det er privat eller professionelt!  Så findes der naturligvis sider, hvor du kan hente og bruge billeder – mod betaling. Men her kommer lige en mulighed mere.

Billeder – ganske gratis

Jeg har selv det problem, at jeg skriver en del på nettet – og vil gerne have billeder til at illustrere det, jeg skriver. Men jeg får ikke taget billeder i det omfang, jeg egentlig har brug for dem. Derfor bruger jeg nu en side, der hedder Pixabay. Her er det muligt at hente billeder, grafik og vektorgrafik ganske gratis.

Når det er gratis, er det naturligvis fordi der er nogle mennesker, der selv har stillet deres billeder til rådighed – så du og jeg kan bruge dem. Før du starter med Pixabay,  kan du læse Pixabays faq, og deres betingelser, så du ved, hvad baggrunden er (Pixabay  har ophavsrettigheder i henhold til Creative Commons).

Som bruger kan du – udover at hente billeder – selv lægge billeder ind, som andre kan bruge. Der er masser af billeder at vælge imellem. Siden viser også sponsorerede billeder – altså billeder, som kommer fra betalingssider. Vælger du dem, skal du naturligvis betale. Dette er en del af den måde, siden bliver finansieret på. Men der er stadig masser af gratis billeder, som du kan downloade uden at betale!

masser af gratis billeder på Pixabay

Hent gratis billeder – til privat eller professionel brug – på Pixabay

Giv noget tilbage

Det er ikke som sådan et krav, at du bidrager til Pixabay. Men det er egentlig ganske god ide. Det koster altså noget at have sådan en webside kørende. Som udgangspunkt har du 2 muligheder:

  • Bidrag med dine egne billeder
  • Brug funktionen “Køb en kop kaffe”. Hvad kaffen så koster, er op til dig. Dette er en mulighed for at give en mindre donation til siden. Betaling for kaffen sker via Paypal.

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *