Gratis a-kasse til studerende

Her kommer en mulighed, som alle studerende nok bør kende. I hvert fald dem, der er under 30. De har nemlig muligheden for at melde sig i a-kasse mens de studerer – ganske gratis. Det er regler, indført i 2009, der har gjort dette muligt. Og siden da har ca. 40.000 benyttet sig af denne mulighed for at komme gratis ind i en a-kasse.


Reglerne gælder specifikt for for unge under 30 år, der er under uddannelse. Opfylder man dette, bliver man gratis optaget i en a-kasse . Man skal altså ikke betale kontingent før man er færdiguddannet.

Bliv understøttelsesberettiget efter studiet

Ved afsluttet uddannelse er man understøttelsesberettiget på dimittendsats, hvis man ikke får arbejde. Og i modsætning til for bare nogle få år siden, er tilværelsen som nyuddannet meget usikker. Man kan ikke længere regne med, at der er job. For mange tager det tid at finde jobbet – og så er det rart med den forsikring, som en a-kasse jo i bund og grund er. Der er arbejdsløshed i langt de fleste fag – omend mere i nogle end andre.

Det skal lige indskydes, at man kun er understøttelsesberettiget, hvis man gennemfører uddannelsen.

Husker du at melde dig i a-kasse?

Man har tidligere kunnet melde sig i a-kasse ved slutningen af uddannelsen. Gjorde man det tidligere, kostede det mere end de fleste studerende havde råd til. Problemet med ellers at skulle melde sig ind så sent var, at mange glemte det pga. specialeskrivning og eksamensstress. Og ende så med at stå uden indtægt, når de var færdiguddannede. Medmindre de fik job, naturligvis.

En anden fordel ved at melde sig ind i a-kassen tidligt er, at det giver en mulighed for at undgå den karenstid, man ellers ville skulle gennemgå før man kunne få understøttelse. Det kræver nemlig, at man har været medlem  af a-kassen i mindst et år.

Så er du studerende, er der ingen grund til at lade være at melde sig i a-kasse. Du skal ikke betale kontingent før du er færdiguddannet. Og det er nok meget få, der idag er sikre på at kunne få job med det samme efter endt uddannelse.


Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *