Har du hund, hest eller andet fældende dyr, vi du opleve hår, ikke kun på dækner og tæpper, men på alt tekstil i huset. Dyrehår er overalt – og kampen mod dem er daglig. Der er mange måder at komme dyrehårene til livs – og der er brug for dem. Et par af de meget simple kommer her:
Fjern dyrehår fra tøj i vaskemaskinen
Med maskinvaskbare ting kan du gøre dette: kom 2 engangsvaskeklude med i maskinen. Kludene tiltrækker hårene, så du kan nedsætte dit forbrug af ”fnugruller” (som man sagtens kan komme til at bruge mange af, hvis man har dyr i huset). Hårene sætter sig således heller ikke i din vaskemaskine – hverken i filteret eller andre steder. De sidder nemlig alle på vaskekluden. Uanset om det er kattehår, hundehår eller andre dyrehår. Menneskehår havner samme sted, hvis de er på noget af tøjet.
Alternativ til fnugrulle
Andre steder, hvor du ellers ville have brugt fnugrulle, kan du gøre lige som mig (og som Flemming Leth, iøvrigt). Tag en rulle pakketape og rul den baglæns om din hånd, således at den klæbende side vender udad. Herefter kan du med hånden ”duppe” fnug, dyrehår o.l. væk.
Begge dele er praktiske – og iøvrigt ganske billige – måder at holde bestanden af dyrehår nede. Helt få bugt med dem er nok en utopi så længe man har kæledyr.
Del dette på Facebook!
