Fik du lavet din forskudsopgørelse?

Hader du de overraskelser,  som man en gang om året får af skattevæsenet? Ja, så er det sikkert en efterregning, du plejer at få! Mange oplever år efter år at de skal betale restskat. For nogle er det måske bare en klatskilling – og det betyder, at det, som står på forskudsopgørelsen er rimeligt tæt på virkeligheden – og så er det faktisk ikke så ringe endda. At ramme 100% ligner en umulighed.


Træt af ubehagelige (skattemæssige) overraskelser?

Andre oplever, at de uforvarende er kommet til at skylde mange tusinde kroner – og det er straks mindre behageligt! Men der er absolut ingen grund til bare at sidde med hænderne i skødet- og vente på, at katastrofen indtræffer. Hele miseren kommer nemlig som regel af, at man ikke har rettet som forskudsopgørelse – og det kan netop give ubehagelige overraskelser.

Hvert år i november eller december ligger skat forskudsopgørelsen ud på skat.dk – hvor man så kan gå ind og studere den. Og stemmer den ikke overens med virkeligheden, så kan man simpelthen rette den til. Nogle ved det ikke og så er de jo helt på herrens mark. Men for rigtig mange er det dog sådan, at de udmærket godt ved det, Men ikke liiiige får det gjort. Eller måske bare tænker, at det sikkert ikke betyder alverden. Og et gør det nogle gange heller ikke. Men er det ændringer i ens økonomiske forhold har det ofte også betydning for skatten.

Fejl i forskudsopgørelserne?

Desuden kan det jo aldrig udelukkes, at der kunne være fejl i en forskudsopgørelse? Der er mange ting, der kan have betydning for dine skattemæssige forhold. Ændret indtægt er naturligvis den oplagte faktor, men også ting som at skifte ejer – til lejerbolig – eller omvendt – har betydning fordi der er et rentefradrag forbundet med ejerboligen, men ikke med lejerboligen.

Får du længere eller kontere til arbejde, har det indflydelse på, hvor meget, du skal have i befordringsfradrag. Alt sammen ting, som Skat ikke nødvendigvis ved noget om på nuværende tidspunkt – medmindre du fortæller dem det. Og det gør du i praksis ved at opdatere din forskudsopgørelse.

Det er ikke for sent at lave forskudsopgørelse

Det skal lige pointeres, at man hele tiden kan ændre forskudsopgørelsen. Det er ikke kun ved årets start, at man skal have det iorden – det er hele tiden. For hvad hvis der nu sker noget i løbet af året, der ændrer ens skattemæssige forhold? Så skal man naturligvis ændre forskudsopgørelsen, så den passer til virkeligheden. Man kan måske ikke direkte sig, at man sparer penge på denne måde. Men det hjælper til at holde overblikket – og det er vigtigt, hvis man skal styre økonomien. Og så sparer det sikkert også mange for en ubehagelig overraskelse….


Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *