Feriefælder (1): Souvenirs

Køber du souvenirs, når du er ude at rejse? Mange gør – til overmål. Der bliver ofte brugt en del penge på noget, man ser på med helt andre øjne når man kommer hjem. Det er vist det, man kalder et fejlkøb?


Set i et andet lys

Souvenirs koster for mange penge

Souvenir: Hvorfor var det nu lige, jeg købte denne her?

Og det er måske problemet. Det man syntes var så sjovt, ser lidt anderledes, bragt hjem til hverdagens Danmark. Og havner ofte i skuffer eller andre gemmer – til ingen verdens nytte. Og sådan en skæbne lider mangen en souvenír.

Vi blev konfronteret med fænomenet, da vi ferierede i Berlin – værst ved Checkpoint Charlie, hvor man tilsyneladende mente at kunne sælge alt, der havde relation til Muren eller Den kolde Krig. Vi grinede lidt af det. Og tænkte så ikke mere over det. Men ingen tvivl om, at det bliver solgt – i stort tal.

Hvert land – sine souvenirs. Ordet “souvenir” er fransk for at huske – men mon ikke vi husker ferien lige godt uden? Havner dine souvenirs også i bunden af en skuffe? Ser du også med helt andre øjne på dine “fund” når du kommer hjem? Ja, så er du gået i fælden.

Måske skulle man bare stole på, at man husker fint uden alle disse små genstande (som vi jo godt ved er lavet netop for at lokke penge ud af turister). Og ikke købe alt braset, bare fordi det er ferie og pengene sidder lidt løst. Eller ungerne plager?


Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *