Ferie koster kassen…eller gør den?

Ja, åbenbart. Måske ikke for alle, men for mange. Nu nærmer vi os igen den tid, hvor vi skal have ferie – noget vi stiller (måske lidt for) store forventninger til. Og ferien er noget, som mange ikke har fået med i budgettet, og så er der pludselig et problem!

Desværre, for ferie skulle jo helst ikke blive en økonomisk belastning? Men det sker desværre for mange. 20% af de danske familier holder ferie for penge, de ikke har, skriver Politiken.dk i artiklen Hver femte familie holder ferie på klods. Lige pludselig skal pengene til ferien tages ud af rådighedsbeløbet for 1, måske 2 måneder….og det må gå galt.

Sæt tæring efter næring!

Det lyder lidt kedeligt, ikke? Ferie og fornuft, hvordan får vi det til at hænge sammen? Ikke desto mindre ville det være en god ide for mange. Brug kun det, du har råd til. Enkelt. Men idag har vi alle muligheder for at bruge penge, vi ikke har. Overtræk, forbrugslån, kassekredit. Uanset formen er det ferie på klods.

På forkant med udviklingen

Hvis ikke vi vælger bare at blive hjemme – nogle kalder det “Staycation”, så glider det måske lidt lettere ned – skal ferien med i budgettet. Det skal den fordi det ikke er en uforudset udgift – ikke noget, der burde kunne komme bag på os?

Desværre er mange nok havnet der, hvor det kræver penge at holde “rigtig ferie”. Og det er et problem, hvis man ikke har dem. Hvis du kun har 6000 til hele familien – så bliver det ikke Thailand i år! Men måske næste år?

Ok, mindre kunne vel også gøre det? Det er vel ikke “jo længere væk, jo bedre”? Det er en rigtig god ide at gøre sit forarbejde og se, hvad man egentlig kan få for pengene.

Der er masser af muligheder for at få en billig ferie

Ferien behøver ikke være så dyr – hvis man foretager de rigtige valg

Hvis man vælger hostel frem for hotel? Eller gør et stykke arbejde for at finde den billigste transport? I det hele taget kan man komme langt ved at gå efter oplevelser frem for komfort!

Man kan slet og ret sørge for, at hver eneste måned bidrager til ferien. For har man ikke et lån, man skal betale af på eller en kassekredit, der skal bringes i balance, kan man jo for eksempel lægge et beløb fra hver måned. Og lad det gå ind på en konto, som er lavet til formålet – banken tager ikke noget for at lave en ekstra konto – og det er nemt at oprette en fast månedlig overførsel! Tag det beløb, der er brug for til ferien – dividér beløbet med 12 – så har du størrelsen på den faste overførsel!

 

Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.