SPAREGRISEN

Gratis excel-ark til budgettering

Astrid M — Sat, 24 Jul 2010 22:14:00 +0000

Budgettering er et af de redskaber, man kan bruge for at få overblik over økonomien. Jo mere kompliceret ens økonomi er, jo mere magtpåliggende er det at lægge et budget. Og idag er privatøkonomi faktisk ikke så simpelt som man lige skulle tro. Mange mister overblikket.

Budgettering giver overblik

Ja, men man har brug for redskaber. Her er kommer IT’en en til hjælp, idet det er meget nemmere end hvis man skulle gøre det i hånd. De fleste har en officepakke på computeren – og dermed excel-ark. Og hvis man ikke lige selv kan finde ud af at “indrette” arket, er der hjælp at hente.

Gratis Budget-ark

Ja, disse budget-ark kan du hente gratis. Og det er muligt at bruge dem, selvom din excel-viden befinder sig på “autosum-niveau”. Du blot lave indtastninger og ændre navngivning. Der er flere forskellige budgetterings-redskaber i excel-form. Excel-arkene finder du på http://www.excel-regneark.dk/?pageIDX=28. Arkene indholder såkaldte makroer, som du derfor skal sige ja til, hvis du bliver spurgt.

Har du ikke Excel?

Ja, så er der ingen grund til at fortvivle af den grund. Budget-arkene fungerer nemlig udemærket i programmet Calc, som er en del af Open Office. Open Office er en gratis officepakke, som frit kan downloades. Læs mere her: Få en gratis Office-pakke!

Copyright © 2008
This feed is for personal, non-commercial use only.
The use of this feed on other websites breaches copyright. If this content is not in your news reader, it makes the page you are viewing an infringement of the copyright. (Digital Fingerprint:
)Share on Facebook

Relaterede indlæg

Omregning fra glødepærer til sparepærer

Astrid M — Sat, 24 Jul 2010 19:37:34 +0000

Engang var en pære bare en pære. Sådan er det ikke mere. Der findes et utal af forskellige pærer. Har man ikke tidligere stiftet bekendtskab med sparepærer/lavenergipærer, må det være lidt af en jungle at navigere i. Watt-tallene på pærerne ligner nemlig slet ikke det, man kender fra glødepæren. Hvor vi tidligere var vant til 25-40-60 W osv. taler vi pludselig om 7-9-11-15 W osv. Og hvad stiller man lige op med disse tal?

Fra glødepærer til sparepærer

Her kommer nogle retningslinjer, som giver et indtryk af forskellen – og hvad du skal gå efter. Som de fleste kan se, er besparelsen ret stor. Det er cirka-tal, for der er en masse forskellige fabrikater af sparepærer, som giver forskelligt lys. Rørpærerne – de “gammeldags” sparepærer, får du som regel mere ud af, mens dem, der har glas omkring og lidt er forklædt som almindelige pærer, giver lidt mindre. De sidste giver dog som oftest et mere behageligt og mere naturligt lys.

100 W glødepære svarer til 25- 28 W sparepære/lavenergipære
75 W glødepære svarer til 15-20 W sparepære/lavenergipære
60 W glødepære svarer til 11-15 W sparepære/lavenergipære
40 W glødepære svarer til 7-9 W sparepære/lavenergipære
25 W glødepære svarer til 5-7 W sparepære/lavenergipære

Lavere forbrug – og længere levetid

Forbruget er altså ned på mellem 1/5 og 1/4 af det, vi kender fra glødepærerne, hvis vi går over til lavenergi. Dertil kommer at pærens levetid er ca. 10 gange så lang. Altså svarer det til 10 pærer, når du køber en – i levetid betragtet. Glødepæren har en levetid på 1000 timer, hvor de fleste lavenergipærer har en 10.000 timers levetid.

Sparepærer: Kig på pakningen

Da ovenstående er cirka-tal, er det en god ide, at du kigger på den enkelte pære, der hvor du køber den, På pakningen er der nemlig altid opgivet både Watt-tal til sammenligning og levetid.

Relaterede indlæg

Mig og Klub1000 (2)

Astrid M — Sat, 24 Jul 2010 19:06:46 +0000

Mit Klub1000 medlemskab har afsløret, hvor jeg er indplaceret i det danske elforbrugs-landskab. Min husstand – bestående af mig og min 19-årige søn, altså 2 voksne – har et årligt elforbrug på 2290 kwH. Elsparefondens anbefalede forbrug er 1000 kwH pr. person – så skulle vi overholde det, skulle vi bruge en smule mindre end vi gør nu. Det gennemsnitlige forbrug i Danmark er til gengæld 1500 kwH – altså 50% mere.

Ikke godt nok til Klub1000

Vi bruger altså 1145 kwH pr. person. Og det er ikke fordi det er dårligt – men det er bestemt ikke godt nok. Det er dog afsløret, at vi ligger blandt de 20% bedste i Klub100o. Men, når jeg melder mig, er det naturligvis fordi jeg mener, der stadig er noget at hente. Der er givetvis stadig strømslugere i huset – de skal frem i lyset en for en. Jeg har visse mistanker – først og fremmest har jeg en meget gammel fryser.

Gammel fryser afsløret som strømsluger!

Ja, det var en strømsluger, mistanken er bekræftet. Dens forbrug viste sig at være 572 watt. At det er for meget, blev bekræftet af den test, jeg lavede på den ny-indkøbte fryser – den er nemlig kun 74 watt. Jeg vil teste den senere, når den er kommet rigtigt i brug – for dette er faktisk en forbrugsreduktion ned til en femtedel. Nej, under 1/5, faktisk.

Køb ikke større end du har behov for!

Det lyder af en stor reduktion, men med til historien er også, at jeg har valgt en fryser, der er et nummer mindre end den gamle. Dette har jeg gjort fordi jeg mener, at vi fint kan klare os med mindre. Og det er jo også en måde at spare strøm på. Alle kneb gælder. Hvis det viser sig rigtigt, har vi – ud over at have en gammel, strømslugende fryser – simpelthen kørt med overkapacitet.

Man kommer nemt til at tro, at man har brug for mere fryseplads, end man reelt har. Jo mere fryseplads, man har, jo mere stopper man i den. Man mister helt overblikket over, hvad man har. Og meget ender med at blive for gammelt – og dermed smidt ud.

Klub1000 hører under Elsparefonden – og du finder den på http://www.elsparefonden.dk/selvbetjening/klub1000

Find også Klub1000 på Facebook

Relaterede indlæg

Mig og Klub1000 (1)

Astrid M — Fri, 23 Jul 2010 21:23:47 +0000

Jeg har lige meldt mig ind i Klub 1000. Det er en slags El-spareklub, der kan hjælpe en med at holde styr på energiforbruget. Ikke fordi jeg tror, jeg har et kæmpe forbrug, men mere fordi jeg ved, der satdig er noget at hente.

Og jeg ved, at selve det at holde øje med tallene får en op på mærkerne. Hvis man jævnligt aflæser forbruget, har man nemlig det med at spare på strømmen i baghovedet hele tiden. Og det er faktisk ikke så ringe endda. Der må gerne gå lidt sport i at spare på strømmen. Hvilket sikkert også er lidt meningen med Klub 1000.

Hvor Klub1000

Navnet, Klub 1000, kommer sig af at 1.000 kWh pr. person om året er Elsparefondens pejlemærke for et sundt elforbrug.

Klub 1000 er lavet af Elsparefonden

Elsparefonden om Klub1000:

“Klub1000 er en klub for alle energibevidste danskere. Klub1000 giver dig en hjælpende hånd med at sænke elforbruget til 1.000 kWh pr. person om året. Med Klub1000 får du et sundt elforbrug uden at give afkald på komforten”

På Klub1000 får du følgende

Mulighed for at holde styr på dit el-forbug – ved løbende at indtaste dine målertal
Gode råd og hjælp til at sænke forbruget
Mulighed for at sende dit spareråd til Klub 1000 – og få dem publiceret. Desuden mulighed for at følge med i, hvordan andre sparer.
Artikler om el i Danmark, i andre lande og el før i tiden.
Klub1000 statistik
Mulighed for at deltage i tests, svare på spørgeskemaer og meget mere.
Klub1000’s nyhedsmail

Sådan finder du Klub1000

Klub1000 hører under Elsparefonden – og du finder den på http://www.elsparefonden.dk/selvbetjening/klub1000

Dette er kun begyndelsen

“Mig og Klub1000 (1)” kalder jeg dette indlæg – så det ligger lidt i kortene, at der bliver flere indlæg om mig og Klub1000…

Interesserede kan følge med her…

Relaterede indlæg

Endnu en grund til at komme på Netbank

Astrid M — Mon, 19 Jul 2010 09:02:29 +0000

Ja, så er den gal med gebyrerne endnu engang. Postdanmark strammer den – måske lige vel meget. Det vil meget snart komme til at koste 25 kr. at betale et girokort på posthuset. Du læste rigtigt – jeg skrev 25 kr.

Det bliver dyrt at betale girokort

Politiken.dk skriver:
“Hundredtusinder af danskere, som betaler deres regninger på posthuset, bliver ramt af Post Danmarks gebyrhammer. Fra næste måned vil det koste 25 kr. for at betale et girokort på posthuse og i postbutikker, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten…[ ]…Post Danmarks privatkundedirektør, Henrik Larsen, forklarer, at prisstigningen er nødvendigt, fordi indtægter og udgifter ved ordningen ikke hænger sammen.”

I øjeblikket koster det 15 kr. og det er dyrt nok.

På Netbank – nu!

Så, hvis du ikke allerede er på Netbank, så er det nu. Det kan ikke betale sig andet. Til sammenligning kan jeg fortælle, at jeg i øjeblikket betaler 2 kr. for at betale girokort via Netbank. Hvis man ikke har enten Internetadgangen eller IT kundskaberne til at komme på Netbank, kan det være en god ide at alliere sig med en inden for familie/vennekreds, der kan hjælpe en på vej.

Relaterede indlæg

Brugt tøj: gør et godt loppefund – og undgå fejlkøbene

Astrid M — Sat, 17 Jul 2010 17:41:19 +0000

Det er nu højsæson for loppemarkeder. De er allevegne – og godt besøgte. Og der er virkelig fund at gøre, hvis man er til den slags. Det vrimler med markeder, bagagerumsmarkeder, loppemarkeder. Mulighed for at shoppe amok, ja, den eksisterer også her. Så, pas på. Bare fordi det er bruge ting og fordi det er billigere, betyder det ikke, at man ikke kan lave fejlkøb.

Tøj – på den fede og billige måde

Loppemarkeder og bagagerumsmarkeder er en fed måde at få suppleret sin garderobe på. Der er mange unikke ting at få – og det til en billig penge. Jeg må indrømme, at jeg – efter gennem flere år at have haft Bagagerumsmarkedet på Ingerslev Boulevard i Århus som hovedleverandør til min garderobe, har haft en anelse svært ved at vænne mig til almindelige butikspriser. Selv Hennes og Mauritz kan komme til at virke dyr….

Learning by doing

Jeg har så også betalt mine lærepenge. Jeg er kommet hjem med ting, jeg ikke burde have købt. Af forskellige grunde.

Det er lidt det samme som med et udsalg. Man ryger i den evindelige fælde, der handler om at “det koster jo næsten ingenting, så jeg tager det bare”. Og det gør man så med den ene ting efter den anden. Og køber man tilpas mange ting på denne måde, så har man ikke sparet penge – man har brugt penge.

Få succes med dine indkøb

Derfor er det en god ide, at gøre sit hjemmearbejde. Specielt når det gælder tøj og tilbehør.

Hav kontanter med – det gør alting meget nemmere – det er ikke sikkert, der lige er en hæveautomat.

Vær klar over, hvad du går efter. Så er det meget lettere at overskue. Et loppemarked kan være meget forvirrende, hvis man ikke ved, hvad man vil have.

Når du handler tøj på denne måde, skal du være klar over, at du handler tøj uden mughed for at bruge et prøverum. Derfor skal du kende dine kropsmål. Talje, hofte, brystmål, målet under brystet, skulderbredde, armlængde, benlængde, lårvidde. Det kan være meget nyttigt. Dels er det ikke rigtig til at stole på tøjstørrelse, dels er det ikke altid mærket stadig sidder i tøjet.

Vær klar over, hvilke faconer, der klæder sig. Kig på det tøj, du allerede har – her ved du jo allerede, hvilket tøj, der sidder godt. Det samme gælder farver. Er du virklig i tvivl, kan du evt. bide hovedet af al skam og prøve det – uden prøverum.

Vær på det rene med, hvor meget du vil betale. Og prut om prisen. Som oftest regner sælgeren med det – og prisen er sat så der er lidt at give af.

Relaterede indlæg

Gratis on-line hundeleksikon

Astrid M — Sat, 17 Jul 2010 16:11:45 +0000

Opslagsværker er blevet mere og mere udbredte på nettet. Mange af de ting, man før i tiden havde stående i sin bogreol – eller gik på biblioteket efter – kan man nu finde på nettet. Nogle kræver betaling – andre ikke. Dette hundeleksikon er et af de sidste. Så vil du gerne vide mere om hunde – eller om din hund, kan det være noget for dig. Måske er det ikke helt tilbundsgående, men der linkes i mange tilfælde videre til andre kilder.

Vil man gerne vide noget om hunderacer – og hvilke krav, de stiller til en – er der mange muligheder her. Som kommende hundeejer kunne det være et sted at starte. Hundens sygdomme er også et emne, mange gerne vil løse om. Andre emner kunne være foder, hundtræning osv. Alt i alt skulle der være 400 artikler om forskellige hunde-emner i dette hundeleksikon, som udgives af Københavns Dyrehospital.

Se mere på http://www.hundeleksikon.dk/

Relaterede indlæg

Spar på sæben – brug badesvamp

Astrid M — Fri, 16 Jul 2010 09:44:47 +0000

Dette henvender sig især til familier med små børn. Mange af de små elsker at bade – og de elsker at lege i badet. Og der er ikke noget så sjovt som at lege med sæbeskum. Man kan næsten huske det selv, ikke? Og det er et ganske godt tidsfordriv. Problemet er blot, at de nemt kan bruge en halv flaske shampoo før de får det skum, de ønsker – hvis man da ikke bruger decideret skumbad.

Masser af skum – men ikke masser af sæbe

Men der er en anden mulighed for at få masser af skum – uden at skulle overdosere. Det er nemlig utrolig så meget sæbe man sparer blot ved at bruge en badesvamp når du bader. Der skal kun en meget lille dosering – og det skummer, som var det betalt for det. De fleste børn vil elske at bruge badesvampen til at lave masser af skum. Svampen kan købes billigt i et supermarked eller i Matas.

Metoden er naturligvis lige så velegnet til voksne, der elsker skum!!

Andre indlæg fra Sparegrisen

Mad for fattigrøve

Astrid M — Thu, 15 Jul 2010 20:22:55 +0000

Det lyder ikke alt for godt – Mad for fattigrøve – men det kan det nu sagtens være alligevel. Man kan faktisk leve ganske billigt, hvis man vil. Det vel at mærke uden at det går ud over sundheden - eller bliver kedeligt. Det er jo ikke nødvendigvis sådan, at de dyre varer er sundere end de billige.

For eksempel er det forholdsvis dyrt at købe færdigretter – og de er jo ikke kendt for ligefrem at være sunde. Eller spændende, for den sags skyld. Når disse fødevarer bliver forholdvis dyre, skyldes det fortrinsvis, at de er forarbejdede.

For at leve rigtigt billigt kræver det flere ting:

Man skal være prisbevidst, når man køber ind
Man skal lære kun at købe det, man skal bruge
Man skal skaffe sig et grund-lager af ting, man bruger i det daglige – og som man altid kan lave et måltid af.
Man skal planlægge (for ikke at lave impulskøb på vej hjem fra arbejde)
Man skal lære at bruge síne rester – og at “tænke i rester”

Inspiration for fattigrøve

Der findes faktisk en bog, der hedder “Kogebog for Fattigrøve”´. En hel serie er det faktisk blevet til. De er skrevet af Rolf Lund – og giver god inspiration til at leve som en ægte fattigrøv – uden at føle sig fattig. Her kommer et par links til hans hjemmeside – så kan du se, om det er noget for dig – Fattigrøv eller ej:

Brug sine rester. Ideer til måder, hvorpå man kan bruge sine rester: http://www.rolflund.dk/restemad.htm

Generelle spareråd: Hvordan lever man for 1000 kr. om måneden. Ja, det kan faktisk lade sig gøre. http://www.rolflund.dk/spareraad.htm

Forslag til basislager af råvarer. Lageret giver dig mulighed for bedre at kunne udnytte dine rester: http://www.rolflund.dk/Basisraavarer.htm

Relaterede indlæg

Udsalget truer – endnu engang

Astrid M — Tue, 13 Jul 2010 16:36:45 +0000

Udsalget er i fuld gang. Udsalget er der, hvor mange tror, de skal spare penge. Det kan man naturligvis også godt, men man skal tænke sig om. Udsalget er fuldt af fælder. Mange bruger for mange penge i stedet for at spare penge. Men der er mulighed for at styre uden om de værste fælder – her kommer et par klassikere:

Udsalgsfælder

Varen kan ikke byttes/returneres. Det er ikke usædvanligt, at man ikke kan bytte udsalgsvarer. Købeloven giver dig ikke ret til bytte eller returnere varer (udsalgsvarer eller andre) – medmindre butikken skilter med det. Når man mange steder får lov at bytte eller returnere, er det en politik som butikken har. Derfor: Spørg altid i butikken om varen kan byttes eller returneres. Få det evt. skrevet på bon’en.

Tøjet passer ikke, når man kommer hjem med det. Mange finder det yderst besværligt at skulle prøve tøj. Og i udsalgstiden er der især kø ved prøverummene. Men gør det alligevel. Det kan nemlig være svært at se, om tøjet passer uden at have prøvet det. Dels er tøjsstørrelser ikke så ensartede som man godt kunne ønske sig. Dels er det ikke sikkert at snittet passer dig. Jeg skal altid have i baghovedet, at det tøj som så godt ud på mannequinen ikke nødvendigvis ser godt ud på på. Dels bruger jeg ikke str. 34 (max.) dels har jeg en anden kropsfacon. Kort sagt: PRØV.

Snydt af førpriser. “Førpris”, “Markedspris”, “Værdi”, Glem det. Måske er det sandt – måske ikke. Men uanset hvad er det et salgstrick, der skal få dig til at købe. Og købe noget, du ikke har brug for. Gule skilte, rød streg over prisen – det er noget, der trækker opmærksomhed. Kig kun på prisen – altså den, du skal betale.

Er varen prisen værd?
Har du brug for den?

Det er det eneste, der tæller.