Fald i forbrugerpriserne får reallønnen til at stige

Med en finanskrise hængende over hovedet, er der dog lyspunkter for forbrugerne. Gennem længere tid er forbrugerpriserne steget støt – de fleste har været konfronteret med både stærkt stigende fødevarerpriser og brændstofpriser. Nu går det så den anden vej. Fra oktober til november 2008 faldt inflationen fra 3,7 procent til 2,7 procent – det største månedlige fald i de årlige prisstigninger siden januar 1990.


Vi har allerede mærket det flere steder. De tårnhøje benzinpriser er styrtdykket – og det udgør en stor del af prisfaldet. Men også på fødevareområdet er der begyndt at ske fald i priserne. Det forventes, at forbrugerpriserne falder yderligere over det næste halve år.

http://politiken.dk/tjek/dagligliv/husholdning/article610531.ece

Dette betyder i praksis, at vi får mere for pengene. Men da det jo er prisfald, der efterfølger prisstigninger, ender vi – med lidt held – hvor vi var før.

Men måske ligger der alligevel en gevinst? En del mennesker har nemlig lært at spare på både husholdnings- og brændstofbudgettet for at opveje de høje priser. Bliver man ved med det, har man udsigt til en gevinst, når nu det går den anden vej. En reel besparelse – og altså en stigning i reallønnen.


Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *