Få de tabte hjulkapsler tilbage

Mange af os kører med camouflerende hjulkapsler på hjulene. Især ser nogle af de gamle biler endnu ældre ud uden de der fælge. Jeg har selv en af slagsen, og må indrømme, at det, der er indenunder ikke er kønt. Ja, det er naturligvis kun kosmetisk, men her kan netop de gamle biler have brug for en smule hjælp.


Hjulkapslerne tabes for let

Problemet er, at de hjulkapsler, man har fået sat på, alt for nemt falder af. Jeg har et par gange tabt en – og det er ikke lige til at få fat i en ny, der er identisk. Så vil jeg have fire ens – ja, så må jeg købe et nyt sæt – altså ikke mindre end fire stk. Jeg har ikke hørt det ske, så det har ikke været muligt at rekonstruere, hvor jeg har tabt hjulkapslen. Pludselig var den der bare ikke…

Taber du dine hjulkapsler?

Sådan får du den tabte hjulkapsel tilbage

Jeg har prøvet at køre tilbage. Og har også fundet hjulkapsler – de var bare ikke mine. Og disse hjulkapsler var der så nogle andre der manglede. Men hvem? Det er jo ikke til at vide – så der er ikke andet at gøre end at lade dem ligge.

Nogle hjulkapsler er ikke helt billige

For mit vedkommende var der om hjulkapsler af den uoriginale slags – ikke mere end et par hundrede kroner værd. Men jeg ved, at der er mange, der kører med hjulkapsler, der er originale – og betydeligt dyrere.

Større chance for at hjulkapslerne kommer tilbage

Man kan ikke gardere sig. Men man kan sørge for, at dem, der eventuelt måtte finde de tabte hjulkapsler, ved hvor de skal henvende sig. Hvis man nu skriver sit mobilnummer på hjulkapslerne, ville den, der fandt dem, kunne ringe til en. Der er selvfølgelig ingen garanti. Men muligheden ville foreligge. Skriv mobilnummeret på hjulkapslen med en kraftig, vandfast tusch – så det bliver siddende.

Havde der stået et mobilnummer på dem, jeg fandt, havde jeg kunnet ringe til ejermanden. Skulle nogen finde dem, har de i det mindste muligheden for at ringe til dig og fortælle, at de er i besiddelse af din hjulkapsel. Den mulighed havde jeg ikke med de herreløse hjulkapsler, jeg fandt. Der er selvfølgelig ikke nogen garanti for, at den, der finder hjulkapslen, ringer til dig – men chancen er der da!


Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *