PricerRunner – sammenlign inden du handler

Finanskrise? Recession? To ord, der har genvundet deres position i det danske sprog. Kunne dit nytårsforsæt være at spare? I så fald er du ikke den eneste. Og du er havnet på det helt rigtige sted – Sparegrisen! Her handler det ikke om ret meget andet

Vi skal spare – det  er ganske vist

Dr.dk/regionerne skriver:

Finanskrisen påvirker også nytårsforsættet – ikke mindst hos de lavtlønnede, skriver Nyhedsbrevet 3F. Krisen betyder nemlig, at lidt over halvdelen vil interessere sig mere for privatøkonomien i det kommende år. Det viser en undersøgelse, som Nordea har fået lavet. Også opsparing, at spare på de faste udgifter og opdatere husholdningsbudgettet står højere på dagsordnen. 

Nye tider – sparetider

Og det er jo nogle andre toner end vi hørte for bare et år siden. Jeg kan selvfølgelig ikke sige, at det er mit nytårsforsæt at spare. For jeg har været i gang over et års tid. Og skrevet over 400 sparetips til dags dato. Hvor jeg engang troede, at jeg hurtigt ville løbe tør for ideer, sker der snarere det modsatte. Jo mere, man arbejder med det – jo mere kommer der.

For der er næsten ikke det, amn kan spare på! Måske mister du pusten og tænker “Skal jeg virkelig gøre alt det?”, så tag det bare roligt. Vi kan ikke gøre alting hele tiden. Det er mere ment som et ide-katalog. For vi har jo alle forskellige prioriteter. Vi skal ikke alle gøre det på sammen måde. Det handler netop om at prioritere. Vi vil gerne spare på noget for at få råd til noget andet.

Og nogle er nødt til at spare for at få det hele til at løbe rundt. Det kan godt lyde surt, men der kan godt være en vis tilfredstillelse i at få det hele til at fungere på en stram økonomi.

Men har du ikke beskæftiget dig med det før, så kig dig rundt på her på Sparegrisen. Der er nemlig masser af muligeder, masser af steder, man kan spare. Man behøver jo ikke gøre det hele. Man kan vælge det, man synes har relevans – og lade resten være.

Selvom det måske ikke er et nytårsforsæt, kan jeg dog godt afsløre, at jeg har tænkt mig at blive ved med at spare – også i 2009. Og  bliver ved med at skrive om det. Nytårforsæt eller ej. Finanskrise eller ej.

GODT NYTÅR!

Del dette på Facebook!
Er din bil blevet for dyr i drift? Så få et tilskud til bilbudgettet - ved at køre med bilreklamer! Tjen penge på din bil med Sponsorcar. Klik ind og se dine muligheder!

Læs også

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*