Køkkenmaskiner – hvad er nødvendigt?

Nej, jeg vil ikke gøre mig til talsmand  for, at vi skal gøre alt med håndkraft igen. Der må dog være grænser for, hvad der skal elektrificeres. En foodprocessor er idag uundværlig – en naturlig del af en husholdning. Men der er masser af maskiner på markedet idag, som vi ikke


behøver.

De er dyre i anskaffelse – og de kræver strøm – ej at forglemme.

Skal alt elektrificeres?

Hvorfor skal en knivsliber eller en dåseåbner pludselig være elektrisk? Eller en chokoladesmelter? Hvad f…… skal vi med fadølsanlæg, popcornpopper osv. Man kan få en slush-ice-maskine – hvor mange gange mon den bliver brugt? Bare for at tage et par eksempler. Kig en gang  i reklamerne! Der findes et utal.

Kig derefter ind i dine køkkenskabe. Hånden på hjertet: Hvor mange maskiner har du stående, som du aldrig bruger? Er du gået i køkkenudstyrs-fælden.

Pas på når du er fristet

Det må høre med til at spare, at man holder sig fra alle disse “opfindelser”. Der skal selvfølgelig laves nyt for at få os til at bruge flere penge. For hvor mange brødristere og kaffemaskiner kan man sælge? Vogt dig især på alle de ting, som menneskeheden aldrig ville have savnet, hvis ikke en eller anden havde “opfundet” dem.


Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *