Det skal du ikke spare på

De sidste par år har mange menneskers økonomi lidt under finanskrisen. Og det er ikke umiddelbart til at se en ende på den. Det betyder for manges vedkommende at der skal ryddes op i privatøkonomien. Det overflødige skal så skæres fra – for mange kan det være nødvendigt at skære helt ind til benet. Man skal dog ikke gøre det hovedløst. Der er nemlig besparelser, der kan komme til at koste en dyrt.


Forsikringer er vigtige

Forsikringer er noget, man tegner i håb om, at man aldrig nogensinde får brug for dem. Desværre er det ikke ualmindeligt, at man vælger at droppe forsikringen når man skal finde besparelser. Og det kan faktisk betyde, at man, hvis uheldet er ude og man har indbrud eller – værre endda – er man slet ikke dækket.

Det samme gælder hvis man skulle komme til at forårsage en ulykke – ansvarsforsikringen er som regel en del af indboforsikringen.
Spar ikke forsikringen væk – selvom du måske synes, at du ikke rigtigt får noget for pengene. Du kunne lige pludseligt gå hen og få brug for den.

A-kassen – måske får di brug for den

Mange har sparet a-kassen væk i den tro, at de ikke kan blive arbejdsløse. Men det kan alle i princippet. ikke at man direkte skal gå rundt og regne med at blive fyret, men der kan faktisk ske mange ting, der kan forårsage arbejdsløshed:

  • Din virksomhed skærer ned (i usædvanligt i disse finanskrise-tider)
  • Virksomheden flytter – og det til et sted, hvor du ikke kan eller ikke vil flytte hen.
  • Sygdom – især langtidssygdom – kan også munde ud i arbejdsløshed
  • Virksomheden, som du er ansat i, “omstrukturer” – det giver ofte stillingsfunktioner, der forsvinder.
  • Du får en ny chef, som du ikke kan forliges med. Og det kan – af den ene eller anden grund falde ud sådan at du står uden job.

Der mange muligheder – hvis man kan kalde det sådan. Og en a-kasse er man nødt til at betragte som en slags forsikring. Jeg ved godt, at det er mange penge man skal af med hver måned – mange betaler i omegnen af 1000 kr. om måneden. Men der er et par muligheder, der kan reducere udgiften:

  • Nogle a-kasser er billigere end andre. Du kan slet og ret skifte til en anden a-kasse. Det er ikke længere som det var for nogle år siden: at man var bundet til den a-kasse, der dækkede det område, man arbejdede inden for. Læs mere om a-kasser og a-kasse-priser.
  • Vil du gerne blive i den a-kasse, du er i, men slippe billigere. Ja, så er der faktisk mulighed for at være medlem af a-kassen, men ikke af fagforening. Du kan se på opkrævningen af konringent, hvor meget der går til a-kasse – og hvor meget til fagforening. Hvis du kun er medlem af a-kassen er du berettiget til understøttelse på lige fod med andre hvis du skulle blive arbejdsløs. Men du er – i sagens natur – ikke berettiget til den bistand og de ydelser, som fagforeningen står for.

Det er ikke for at male fanden på væggen –  bare være realistisk. Det kan ske – og især med den arbejdsløshed, vi har nu. Og det er ikke alle, er er lige hurtige til at få nyt job. Også a-kassen kan du betragte som en slags forsikring. Noget, du betaler til – men som du helst ikke skulle få brug for…

Falck abonnementet?

Eller måske skulle jeg kalde det redningsabonnement, for Falck er ikke den eneste udbyder. Du skal have en meget driftsikker bil for at det ikke kan betale sig. Skal du have assistance bare en gang, er det efter al sandsynlighed noget, der koster mere end et årsabonnement. Har du en gammel bil, er der nærmest ingen vej udenom.


Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *