Det handler lige så meget om det, du IKKE køber!

Der er masser af sparetips, næsten flere end vi kan overskue. Vi ser dem alle vegne. Men det er langt fra det eneste, du kangøre for din økonomi. Der er masser af ting, hvor man kan spare 20-30-40 eller måske 50% på en vare. Det er selvfølgelig slet ikke så dårligt endda.


Men udgangspunktet her er blot, at vi skal have det hele – bare billigere. Men måske kunne vi gå en tand længere? Skal have det hele? Også selvom det er billigt? hvis vi ikke har råd, er det en rigtig dårlig ide. Har man ikke ret mange penge, er man tvunget til at prioritere. Hvilket iøvrigt er en ganske god øvelse.

OK, hvad siger du til  100%?

Og netop det, at lære at prioritere, kan give os mulighed for virkelig at spare penge.

100% – ja det er altså det hele. Og der er – rundt regnet – kun en måde, du spare 100% på. At lade være med at købe, nemlig. Fornemmelsen af, at vi lider afsavn må lige lægges til side for en stund. Måske er det slet ikke tilfældet? Det, som man så skal til til livs er:

  • Fejlkøb. Ting man aldrig får brugt – af enhver art. Uanset prisniveau, vel at mærke!
  • Overflødige ting. For eksempel er det da meget rart at se en film – men hvorfor eje den? Hvorfor ligefrem samle på dem? “Overflødigt” er selvfølgelig noget, der kan fortolkes. Jo mere trængt økonomien er – jo strammere må fortolkningen være!
  • Bekvemmelighedskøb. Det kunne være kioskvarer, fast-food osv. Noget vi ikke ville købe, hvis ikke det var fordi det var bekvemt.

Jamen, det var bare SÅ billigt!

Så gør det vel ikke så meget, hvis det ikke lige var det rigtige. Hvor billigt det end måtte være, så er det for dyrt hvis man aldrig får det brugt! Alt for dyrt. Lad aldrig prisen bestemme! Og man risikerer at købe mange ting, der “næsten ikke koster noget” – og så bliver det lige pludselig til noget, der er værd at regne med. Hvis vi sparer bare for et kunne købe nogle flere ting, har vi måske ikke sparet så meget endda? Bare fået mere for pengene? Mere af noget, vi måske hverken havde brug for eller lyst til? Var det det, der var meningen?


Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *