De små beløb snyder

Vi regner ofte ikke ting, der koster 10-20 kr. Vi føler ikke rigtig, at vi bruger penge, når det er småbeløb. Det er bare en klatskilling. Herregud – de par mønter! Men det betyder noget – mere end vi tror. Mange mennesker, som mener, der ikke er noget, de kan spare på, er gået direkte i fælden.


Vi er alt for ukritiske over for “Coinoffers”. Coinoffers er ikke kun burgere, men kunne være en kop cappuccino, en is, en pose slik, en sodavand, et ugeblad – eller noget helt andet. Nej, det er ikke ret meget, vi betaler hver gang. Problemet er, at det jo ikke kun er en gang – det er noget tilbagevendende for de fleste.

Mange bække små

…gør en stor å!

I denne sammenhæng kan det være en god ide, at lave regnestykket. Det er ikke usædvanligt at bruge 30 kr. på en dag. Det er selvfølgelig ingen herregård. Men på en uge bruger man 210 kr. på denne måde. På en måned kommer vi op på 900 kr. Nu bliver det pludselig noget, der er værd at regne med. Årligt taler vi om 10.950 kr. Og det er slet ikke usædvanligt at bruge langt mere end de 30 kroner -næsten uden at tænke over det.

Og taler vi om en stram økonomi, så er der tale om mange penge. Dette er et beløb, som de fleste regner for noget. Og i virkeligheden er det penge, man har brugt på ingenting.

Du kan selv regne ud, hvor stort potentiale din økonomi har på dette punkt. Det er jo ikke livsnødvendigheder, vi taler om. Mange ting bliver købt netop fordi vi ikke regner det. Og måske lidt i dovenskab. Egentlig er der tale om dårlige vaner, og vaner kan ændres.

Læs også : Hvad er din Latte Faktor


Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *