De billige tandbørster er gode nok

Tandbørster findes i masser af prisklasser. Fra en flad femmer stykket og opad. Hvis du køber de dyre tandbørster fordi du regner med, at de kan noget specielt, er der penge at spare her. Hvis man følger med i reklamer, skulle man tro, at den helt almindelige billige tandbørste er helt utilstrækkelig, idet den hverken har tunge- eller kindbørste. Men de almindelige tandbørster er akkurat ligeså gode. Eneste forskel er, at dem i reklamerne måske nok har lidt mere skærmtække. Men hvem har brug for det – om morgenen på badeværelset?


De billige tandbørster klarer sig godt i test

Ikke noget fleksibelt håndtag eller gummibelægninger hist og her. Eller ekstrabørster af specialmaterialer. Ligesom den billige tandbørste heller ikke er “anbefalet af førende tandlæger” – som det vistnok hedder. Ikke noget med “Gel-flex” eller “non-slip” – hvad det så end måtte dække. Der er fundet på mange tandbørste-varianter. Og det er sikkert ikke slut med det, vi ser nu.

Men – de dyre tandbørster er generelt ikke bedre end de billige. Flere af dem er endda dårligere, viser en test på Politiken.dk/tjek. Her vurderer tandlæge Lena Bay fra Tandlægeskolen tandbørster – både de billige til 5 kr. stykket – og de dyre med priser på over 25 kr.

Markedsførings-tricks og unødvendige funktioner

Køber du de dyre tandbørster, køber du en masse unødvendige funktioner. Det – samt diverse markedsføring – gør dem dyrere. Funktionerne gør dem ikke bedre – kun dyrere. De billige tandbørster til en femmer klarer sig fint  i testen, så du kan købe dem med god samvittighed. Du køber billigt – men ikke billigt bras. Så tænk på det, næste gang, der skal købes tandbørster.

Du betaler for det, du har brug for – og ikke mere. Alle de smarte funktioner gør tandbørsterne dyrere, men ikke bedre. Læs hele testen på http://politiken.dk/tjek/dagligliv/forbrugtest/testkropspleje/article785563.ece


Astrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *