De billige cornflakes er også de bedste

Cornflakes er fast inventar på mangen et dansk morgenbord. Og de findes i en del forskellige varianter til lige så forskellige priser. Men får man så mere for pengene hvis man, som mange gør, vælger Kellogg’s i stedet for de billigere discountcornflakes?


Tilsyneladende ikke – det viser i hvert fald en blindtest, offentliggjort af 24 timer. Der er ikke nogen umiddelbar sammenhæng mellem pris og kvalitet. Faktisk var de billigste cornflakes også de bedste.

Lidls cornflakes var de bedste

Det kan selvfølgelig være svært at afgøre, hvilken smag, der er den bedste. Der er smag og behag – og der er også vaner. Eksperterne har smagt på en stribe af de cornflakestyper, man kan købe rundt omkring i de danske supermarkeder. De har – som det hør og bør sig i en blindtest – ingen viden om, hvilket mærke, de tester. Og hvad prisen er. Altså de faktorer, der ofte distraherer når man skal vurdere et produkt. For når de er dyrere, så må de vel også være bedre?

Og er man vant til at bruge prisen som parameter for kvaliteten, vil resultatet nok være lidt af en overraskelse.Testens billigste cornflakes, Morgengry fra Netto koster under det halve af det, man normalt betaler for klassikeren, Kellogg’s. Og sidstnævnte får ret dårlige anmeldelser – og ender derfor ud med 2 point ud af 6 mulige. 6 point fik til gengæld Lidl’s Crownfield, der ligesom Nettos cornflakes ligger i bunden af spektret rent prismæssigt.

Cornflakes

De billige cornflakes fra Lidl vandt en blindtest

Ligesom det nok vil overraske mange cornflakesspisere, overrasker det også panelet, der havde forventet at brandet, Kellogg’s, ville klare sig noget bedre i testen. Ikke mindst at den lader sig slå suverænt af indtil flere discountprodukter. Faktisk går mange mennesker rundt og betaler det dobbelte for noget, der kun er halvt så godt. Og det er jo tankevækkende. Vi ved naturligvis godt, at brands er dyrere end discount. Men så skulle de da i det mindste kunne komme op på siden kvalitetsmæssigt?. Kellogg’s sidder i øjeblikket på over halvdelen af det danske cornflakesmarked.

Nu kan man selvfølgelig sige, at cornflakes er mere et spørgsmål om smag – og vaner. Er man vant til Kellogg’s tror man måske, at det er sådan, cornflakes smager? Men kunne man få et bedre produkt til en markant lavere pris, skulle det måske prøves? En pakke af testvinderen, Crownfield, koster 12,50 – så måske skulle man lade det komme an på en prøve?


Astrid

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *