Dagpengeret – hvordan får jeg dagpengeret?

A-kasse-regler – ja, hvordan er det nu lige det er. Det bliver gennemgået i denne lille video, som er lavet af Krifa (kristelig a-kasse). Kravene er dog de samme uanset hvilken a-kasse, du er medlem af – så du kan sagtens rette dig efter den – også selvom du vælger et andet forbund. Så du kan altså ikke shoppe rundt og “finde et bedre tilbud”, hvor du kan få mere lempelige regler eller en højere ydelse.


Der er til gengæld muligt at shoppe lidt rundt, når det gælder kontingentet til A-kasse og fagforening. Der kan være store forskelle. Men her handler det om det allervigtigste – at man lader sig forsikre mod arbejdsløshed!

Kend din a-kasse

Til gengæld er det vigtigt at vide, hvad man har af rettigheder og pligter mht. til a-kasse. Og det er ikke helt ukompliceret, hvilken man også kan se på videoen. Det er vigtigt at vide, hvor man står i tilfælde af arbejdsløshed. Nogle tror, at det ikke kan ske for dem – men i realiteten er der ikke mange, der er uden for farezonen her i 2012.

A-kassen er din forsikring

Et medlemskab af en a-kasse kan passende sammenlignes med en forsikring – en forsikring af ens indtægt, hvis man skulle blive arbejdsløs. Man risikerer nemlig at stå uden indtægt, hvis man ikke er understøttelsesberettiget.

Nogle tror, at man bare kan få kontanthjælp, men skal du have kontanthjælp kræver det, at du intet ejer. Eller vil du blive afvist. Dertil kommer, at satserne for kontanthjælp er væsentligt lavere end satserne for understøttelse fra a-kassen.

Mere om arbejdsløshed

Læs mere om understøttelse kontra kontanthjælp
Læs mere om, hvorfor man ikke altid bare kan få kontanthjælp

Og er du ikke inde i a-kasse-reglerne, så se denne video, der skærer det ud i pap. Det er nyttig viden – også selvom du ikke er arbejdsløs. Nogle tror, man kan melde sig ind når man bliver arbejdsløs. Når du har set videoen, vil du vide, at det langtfra er tilfældet. Du skal forsikre dig mod arbejdsløshed – for uheldet er ude.

Du kan også få mere at vide om regler for studerende i a-kasse, der er noget anderledes end reglerne for folk i arbejde. Og hvordan du kan forsikre dig yderligere, hvis du mener understøttelsessatsen er for lav.


Astrid

One Comment

  1. Hej Martin,

    Ja, det kan være surt…

    Håber du får dig et job snart.

    Der var engang en, der sagde, at han alligevel ikke kunne leve af understøttelsen. Jeg synes nu mere, at spørgsmålet er, om man kan leve uden?

    KH. Astrid M

Skriv et svar til Astrid M Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *